Endnu en skøn uge er nu gået. Ugen har virkelig stået i fordybelsens tegn. Vi har alle fået trænet vores sangstemmer ekstra godt til morgensang.

 

Et barn fra hver familie, har fået en seddel med hjem angående musikfestival. Den skal afleveres på mandag. Så vi kan få et overblik over hvor mange, der kan deltage.

 

Trærødder-1. klasse har i denne uge haft om natur og insekter. Vi startede ugen ud med at lave insekthoteller, så insekterne har noget at bo i. De blev hængt op rundt omkring i skoleskoven. Derefter lavede vi insektfælder, for at fange nogle insekter, som vi kunne undersøge dagen efter. Vi gik i gang med at undersøge insekterne, hvilken art tilhører insekterne og hvad der adskiller de forskellige arter fra hinanden. Dagen efter var det træernes sorter de lærte om. Hvilke sorter findes der og hvordan ser de ud. Som en aktivitet til dette lavede vi plante banko, hvor børnene skulle rundt og finde forskellig planter rundt omkring på skolen areal. Fredag gennemgik vi hvad, vi har lært hele ugen. Og afsluttede dagen med aktiviteter, hvor vi trænede de 120 ord.

 

2.-4. Klasse startede fagugen ud med at snakke om, hvad forskellen er på kunsteventyr og folkeeventyr. Derefter skulle de igang med at arbejde med et original eventyr og en gendigtning af samme eventyr.

 

De første to eventyr, vi skulle sammenligne var H. C. Andersens’ “Hvad fatter gør, er altid det rigtige” og Manu Sareens “Hvad fætter gør, er altid det rigtige. Vi startede med, hvad fatter gør. Børnene hørte først historien, så skulle de selv læse den og give afsnittene overskrifter. Så skulle børnene læse/høre hvad fætter gør. Da de havde læst/hørt historien, skulle de beskrive billederne af stederne i eventyret.

Som afslutning på de to eventyr skulle de sammenlignes, og vi snakkede om hvorfor de troede at Manu Sarren har valgt at omskrive historien om, hvad fatter gør.

 

De næste to eventyr de skulle arbejde med var Brødrene Grimms “Hans og Grete” og Rune T. Loddes “Hærge-Hans og Grimme Grete”. Først hørte vi Hans og G

rete og børnene skulle tegne en tegning som viste det, de synes var det vigtigste i eventyret. Tegningerne blev fremlagt på klassen med beskrivelse, begrundelse og valg af titel. Så hørte vi eventyret om Hærge-Hans og Grimme Grete. De skulle vælge et sted i historien, som de i grupper skulle dramatisere. Gruppernes skuespil blev vist på klassen. Torsdagen bød også på en skriftligt opgave, hvor de i grupperne skulle sammenligne de to eventyr ud fra nogle bestemte kriterier – personer, sproget og handlingen.

Til sidst skulle de gendigtet deres eget eventyr. Vi nåede ikke helt at blive færdige med alle eventyr. Så vi får først en afslutning på forløbet i næste uge.

 

Hele ugen har vi haft forskellige bainbreaks/ lege for at give hjernen mere energi og styrke fællesskabet i klassen.

 

I denne uge har 5.-8. klasse haft omlagt undervisningen, og alle timerne har stået på projekt. Vi lagde en sky over projektet der hed opfindelser.

Derefter var det op til den enkelte elev at finde lige netop den opfindelse som interesserer dem mest. Derfor er der blevet arbejdet med alt fra murstensbyggeri til bomber. Fra Kinder chokolade til flyvemaskiner, tyggegummi og stoffer. Elektricitet, biler, cykler og traktorer.

Sådan en uge er fantastisk. Det engagement hver enkelt udviser, og den stolthed der oser ud af dem, efterhånden som deres projekt tager form, kan ikke måles. Som lærer bliver man stolt og overrasket over deres sprudlende opfindsomhed med deres produkter. Et minihus, traktor model i Lego, egen alkoholproduktion, kage, hjemmelavet tyggegummi og biler i Lego er bare nogle af de opfindelser eleverne selv har udtænkt og fremstillet.

Kravene stiger med klassetrinene. 5. Klasse har lavet et produkt og en planche som samlet viser deres valgte opfindelser. 6. klasse har ligeledes lavet dette, men skal også skrive en lille rapport på 2 sider.

I 6. og 7. klasse har de lavet synopsis, produkt og præsentation. Og så skal de hver især lave en fremlæggelse, som alle andre, som har været med i processen, skal lytte til på tirsdag.

 

/Personalet