Rigtig godt nytår. Hvor er det dejligt at have alle elever tilbage igen. Vi må indrømme, at skolen er ikke det samme uden børnene. Det er skønt, at der er liv og larm igen. Så vi håber på, at denne gang var det sidste gang med hjemmeundervisningen. Der er et par regler, som vi så vidt muligt forsøger at overholde. Vi forsøger ikke at blande eleverne, så 0.-4. Kl. opholder sig nedenunder og 5.-8. Kl. opholder sig ovenpå. Derudover, som i ved, vil vi rigtig gerne at I aflevere og henter ved lågen, så vidt det er muligt.

  • Vi har valgt at aflyse åben morgensang d. 28. Januar.

I 0. – 2. klasse har vi rigtig nydt at være tilbage. Vi har fået vendt hvad alle har fået i julegaver, om de har skudt fyrværkeri af osv. Fredag kom Giraffen Gunnar forbi med bogstavet G. 1. – 2. klasse har arbejdet med opgaver fra Ida og Emil hæfterne, blandt andet opgaver omkring konsonantklynger. Fredag sluttede vi af i gymnastiksalen med bevægelsesdansk. I matematik har vi leget med klodser med positions systemet. De skulle lave de tal der blev skrevet på tavlen med der klodser. Det tog lidt til lige at knække koden til hvordan klodserne virkede, men fredag var de flyvende og de fik selv lov til at skrive tal på tavlen som de andre skulle lave med klodserne. Og selvom de forsøgte at snyde hinanden fik alle dem lavet til sidst. I musik er 0.-2. klasse i gang med at lære en ny sang om en abe, som de er rigtig glade for.

I 3.-4. Kl. blev onsdagen brugt i klassen hele dagen. Vi havde en masse løse ender der skulle samles op. Vi fik snakket om hjemmeopgaver, jul, nytår, corona regler og en masse andet. Derudover skulle vi have taget julepynten ned, og de skulle have den med hjem. Men det vigtigste af at, var at vi skulle have læst de sidste julehistorier højt. Der blev gættet løs og de fik lov til at rette hinandens. En del havde 1 rigtig (deres egen), lidt flere havde 2 eller 3 rigtige, et par stykker havde 4 rigtige, men kun 1 havde 5 rigtige og derfor gik den store chokoladejulemand til Signe. Det var nogle rigtig gode og kreative historier. Børnene blev næsten helt sure, når det igen var en computerskrevet historie, for så kunne de ikke lure håndskriften af og på den måde gættet, hvem der havde skrevet hvilken historie. Torsdag er vi begyndt på et nyt emne omkring digte, som vi skal arbejde videre med i de næste uger. I matematik har vi repeteret de store tal, plus og gange ved at spille kort og terninger. I naturfag er de gået i gang med planeterne. 3.-4. Klasse har i engelsk beskæftiget sig med forholdsordene på engelsk. Det kan godt være lidt svært at beskrive hvor ting er i forhold til hinanden – specielt når det er på fremmedsprog – men det er gået godt og vi fortsætter i næste uge.

I 5/6. Klasse har vi fået afsluttet det eventyrs projekt vi begyndte på inden ferien, her skulle eleverne lave en film, hvori de præsenterede et eventyr. Vi fik set alle film og snakkede omkring det eventyr der var præsenteret. Det var nogle helt igennem fantastiske film som eleverne fik produceret, hvor de selv klippet dem, indsat effekter og musik. Det et virkelige et helt igennem fantastisk underholdende og lærerigt produkt som alle børnene har fået fremstillet. 5.-6. klasse skal i gang med at arbejde med geometri i Geogebra, og må gerne selv medbringe bærbar de næste par uger. Det er ikke et krav, da vi har på skolen. 5.-6. Klasse har påbegyndt emnet “mad i Australien”, hvor vi i denne uge har haft fokus på “barbecue” og snakket om at man kan lære meget om et land, gennem det mad,som menneskene der spiser. I tysk er der blevet rettet opgaver fra hjemmedagene før jul.

Selv om det kun har været en lille kort uge, har vi i dansk bestem ikke lagt på den lade sige i 7/8. Klasse. Inden juleferien gik vi i gang med et forløb omkring ældre tekster og kanonforfattere, det blev vi ikke færdige med inden jul, derfor har vi nu genoptaget det. Vi har bruge de tre dage på at dykke ned i sproget på teksterne, hvordan adskille de sig fra nutidige tekster? Hvad har de forskellige ældre tekster til fælles? Perioden for de tekster vi læser er slut ”romantikken” til begyndelsen af ”det moderne gennembrud”. Eleverne stifter bekendtskab med forfatterne Herman Bang og Henrik Pontoppidan. 7. – 8. klasse er i engelsk begyndt på emnet “undercover”, som handler om berømte spioner, hemmelige selskaber og kodeknækning. I denne uge har vi set nærmere på agent 007, lavet brainstorming om hvad vi tænker på, når vi tænker på ordet spion og set nærmere på hvilke ting man skal kunne, for at blive en succesfuld spion. I tysk har vi læst om følgerne af 2. Verdenskrig og hvad befolkningerne i Europa blev udsat for under naziregimet. Der er også blevet fulgt op på grammatikken fra før ferien, hvilket tog hårdt på de unge mennesker.

Vi ønsker alle en rigtig god weekend.

/Personalet