Så kom vi endelig i gang med teater og vi glæder os til onsdag, hvor I skal se det. Det er såååå skønt med disse uger. Der er en liflig summen alle vegne, uanset hvor man kommer hen, er der børn der prøver kræfter med at sy i hånden, andre øver replikker eller spiller musik, summen af symaskiner der snurrer og småsnakken, eller en flok i en sækkepude der holder pause. Det er så dejligt at være sammen på denne måde, både for voksne og børn. I skulle give jer selv den oplevelse at komme, bare en halv time, og mærke stemningen. Det bliver man simpelthen glad i låget af.

Vi har generalprøve kl. 10 og premieren er kl. 18.30 på onsdag den 22. marts. Alle er naturligvis velkomne?. Efter mange opfordringer har vi år lavet entre på 20 kr. inklusiv kaffe og kagebord.  

I næste uge mandag og tirsdag møder alle kl. 8.30 til kl. ca. 13.15. Specielt tirsdag kan det være, at de små også får senere fri, da vi skal igennem stykket mindst to gange. De store må begge dage forventer at klokken bliver mere en 13.15.

Onsdag møder alle kl. 8.30. De små har fri 12.30 efter generalprøve. De store har fri, når vi er klar til premiere om aftenen.  

 Torsdag er der oprydning og alle har fri klokken 13.15. Fredag er klassedag og alle har fri kl. 12.30  

 

rigtig god weekend

hilsen Astrid