Mange tak for en super duper ding dong musikfestival! Det er bare så fantastisk en dag og dejligt at så mange mødte op trods det lidt triste vejr, og var med til at gøre dagen til noget særlig for børn og voksne. Børnene havde hele ugen op til festivalen arbejdet dels med at få musikken til at sidde lige i skabet.  fx var der hver dag børn i musiklokalet lige fra morgenstunden af kl. ca. 7 begyndte tonnene at brede sig i skolen, og det blev ved til kl. 16 om eftermiddagen  hver eneste dag. Men også i de mange boder, var blevet lavet og pyntet. Og børnene havde hentet gevinster fra nær og fjern.

På dagen smurte Madholdet smørrebrød i lange baner og de blev til sidst assisteret af Tina, som sørgede for at smørrebrødet fik den rigtige finish. Der var gang i alle boder lige fra starten af og i år blev der meldt udsolgt alle vegne. Såvel i tivoliboderne, som i madteltet hvor kager og pølser også var udsolgt, da festivalen sluttede kl. 16.30.

Det var et super flot program, som de to musiklærere og deres hold præsenterede. Vi er super stolte af at have Linda og Ove på vores skole og se hvordan de arbejder med børnene og de voksen for den sags skyd.

Årets anstrengelser resulterede i at der var musik på scenen fra klokken 12.30 til kl. 16.30. Hvilket er helt fantastisk, tænk at band og musikhold kan så mange at sange og stykker musik, at de kan underholde i 3 timer, det er sørme flot. Musikken var kun afbrudt af en pause på 45 min, hvor boderne var åbne og der var auktion fra scenen. Til slut hjalp alle med oprydningen, hvilket resulterede i at  lyn hurtigt var festivalpladsen ryddet og der var ryddet op alle vegne, så det ikke skulle gøres mandag. Vi omsatte for 14800,00 kr. som går i lejrskole puljen til de almindelige lejrskoler.  Tak til alle for en stor indsats. 

 Tirsdag var 1-2 klasse til idrætsdag sammen med de andre friskoler i Øster Jølby der er altid dejligt at møde de andre skoler, deres børn og voksne og gøre noget sammen.

næste uge er almindelig skoleuge.

Band-undervisning er slut, men Ove har tilbudt at give eneundervisning i trommer, guitar mm. Der er nogle børn som har sagt til Ove, at de er interesserede. Tilmelding Astrid inden tirsdag, det kan blive til fire undervisningsgange af  20. min.

God weekend

hilsen Astrid