Så er der kun en uge til musikfestival, det bliver så godt, og det ser ud til at flere års ”forbandelsen” med dårligt vejr på festivallørdage, bliver til sol, og det bliver varmt? I næste uge er mandag almindelig undervisningsdag, og vi følger skemaet. Tirsdag til fredag har vi emneuge i forbindelse med musikfestivalen, hvor mødetiderne er følgende:  alle møder hver dag kl. 8.30. Trærødder og 0. har fri hver dag kl. 12.30.

1.-7. klasse har fri kl. 13.15. 4.-7. må nok regne med ekstra arbejde med hentning af gaver, musik og kagebageri. Vi mangler stadig to-tre forældre eller bedsteforældre, der vil hente tombolagaver torsdag eller fredag eftermiddag. Meld jer på lærerværelset.

I udeskole er emnet omkring vandhullets dyr blevet afsluttet. Eleverne har lavet flotte collager med nogle af de dyr, vi fandt i skolens lille sø i sidste uge.

Arbejdsaften: børnene har fået sedler med hjem om arbejdsfordeling til arbejdsaften på tirsdag den 29. maj. Vi glæder os til en arbejdsom aften.

 

Trærødderne og 0. klasse har i denne uge arbejdet videre med eventyr. De er blevet præsenteret for Brødrene Grimm, og vi har læst, genfortalt og arbejdet med Hans og Grete. Derudover har vi arbejdet med begreberne under, ovenpå, ved siden af osv. Det har de alle rigtig godt styr på. De begreber har 0. klasse også arbejdet med i engelsk i form af en bevægelsesleg.

1. – 3. klasse er blevet færdige med deres sansedigte om årstiderne. De har knoklet i grupperne for at få de sidste detaljer på plads, og de flotte resultater kan ses på gangen ved klassen.

0. og 1. klasse børnestaver om sommer. De koncentrerer sig om at sige lydene og nogle gange er det lidt svært at høre, hvilke bogstaver, der skal bruges. Eleverne i 1. klasse er gode til at hjælpe 0. klasserne, og der bliver arbejdet rigtig godt.

4. – 5. klasse har i p-fag arbejdet videre med det franske køkken, hvor der i dag er blevet lavet Quiche Lorraine, eller på dansk, bacontærte. Alle smagte, og de fleste kunne lide det, mens andre sagde at var de på en øde ø og der ikke var andet, så ville de spise det.

I dansk arbejder 4. og 5. klasse med stavetræning. De knokler i hæfter og kopiark, og nyder når man bare må køre derud af. Stavetræning kan nemlig godt være sjovt ?

6. og 7. klasse er ved at nå til vejs ende i bogen supernova. Og i deres Islands emne, på mandag skal vi blive sammen dele vores viden. 

Husk! I ugen efter musikfestivalen er der skolefridag både mandag og tirsdag, da tirsdag er Grundlovsdag. Mere om emneugen i uge 24 følger.

Husk også, at vores kalender er blevet digital, og I derfor kan se ændringer m.m. der. Casper siger, at man kan få kalenderen ned på sin telefon, så man får ændringer som notifikationer. Hvis I ikke ved, hvordan så stik hovedet ind på lærerværelset og spørg Casper.

 

God weekend

hilsen Astrid