På grund af skolefridagen og grundlovsdag har vi haft en meget kort uge. Det har været en uge, hvor vi har lavet en masse anderledes og hyggelige ting i det dejlige solskinsvejr.

7. klasse er rejste til Island mandag morgen, og de skulle efter sigende have et det rigtig godt. Vi glæder os til at høre om alle de spændende ting de har oplevet, når de kommer hjem. Indtil da må vi nøjes med alle de flotte billeder de sender hjem.

Onsdag var trærødder til 3. klasse på Nordmors Friskole til aktivitetsdag. Det var en sjov dag med en masse forskellige aktiviteter, hvor børnene rigtig fik bevæget sig. 4. og 5. klasse har sammen med Kim lavet kylling med bacon, hasselbagte kartofler og favoritsauce. Til dessert fik de hjemmelavet kærnemælkskoldskål med en masse jordbær.

Fredag var Kim igen sammen med 4. og 5. klasse, hvor de havde engelsk. Imens var trærødder til 3. klasse til dyrskue i Thisted. Det var en virkelig god dag, hvor der blev klappet dyr, leget i halm, kravlet i maskiner og en masse andet. Stor tak til Karin, Peter og Janni for at hjælpe med at gå rundt med børnene – det var en kæmpe hjælp.

Husk at det er i morgen fra 10.00 til 16.00 der afholdes Vild med Vand i Sundby og Vildsund. Vi har en bod, hvor vi sælger slushice, popcorn og toast.

Rigtig god weekend 🙂