Vi sender børnene på weekend i dejligt solskinsvejr og med højt humør efter endnu en dejlig uge. I udeskole har vi arbejdet videre med vores emne om regnbuer. Eleverne var inddelt på hold og skulle ud på et lille løb, hvor de fik afprøvet deres viden om emnet. Alle grupper var super seje, og de fik løst en masse opgaver.
 
I 0.-1. Kl. har vi i denne uge bl.a. arbejdet med historie fortælling. Eleverne skulle slå med terninger og ud fra hvad terningerne viste lave deres egen historie. Der efter skulle de andre spørge ind til eller komme med kommentarer til historien. De var simpelthen så gode til at finde på og digte. Der kom nogle virkelig gode og sjove historier ud af det. De sprang ud i opgaven med begge ben og ville gerne blive ved med at lave flere og flere fortællinger. Det var sådan en fornøjelse at være med til.
 
I 2.-4. klasse har vi for en stund droppet ugeskema. Vi skal lige have helt styr på de daglige rutiner, før vi tager det op igen. Vi har talt meget om, hvordan man er en god klassekammerat, og hvad der gør, at det er rart at komme i skole. Det er der kommet rigtig mange gode snakke ud af, og eleverne er så gode til at byde ind og deltage. Følg endelig op på samtalen hjemme. Derudover har eleverne knoklet i deres bøger, øvet deres skrift og løst en masse dansk opgaver.
 
Torsdag var 0.-4. Kl. i Klov Bakker, hvor vi skulle på tur med Moses i ørkenen. Eller det var nu bare Svende Grøn, vi skulle på tur med, men da vi alle blev klædt ud som israelitter, var det meget nemmere at forestiller sig at Svende var Moses. Vi gik rundt imellem bakkerne og fik historien om hvordan Moses bl.a. fik de 10 bud på toppen af bjerget. Det var en mega god tur. Svende er en fantastisk fortæller og alle børnene levede sig virkelig ind i historien.
Da vi havde sagt farvel til Svende, var der selvfølgelig og tid til de obligatoriske ture op og ned af bakkerne og brombær plukningen fik heller ikke for lidt.
Til info har vi rykket åben morgensang til fredag den 25. september, da vi har flere kollegaer afsted på kursus den oprindelige dag.
 
Husk at det er i morgen, lørdag at 100 miles løber af stablen. Vanen tro løber de igennem skolegåden så kom og hep!
 
Rigtig god weekend til jer alle.
 
De bedste hilsner fra lærerne