Så blev spændingen udløst og cykelsponsorløbet afholdt. Og det kom i avisen. Der blev kørt godt 400 kilometer og det betød, at det blev til 11.000 kroner til skolens lejrture. Derforuden fik vi et engangsbeløb på 2500 kroner fra Hotel Limfjorden. Tak for det og tak til Pedersen El, Thisted for lån af slushice- og popcorns

maskine. Også tak til Flügger, og Wagner, Nykøbing for slushice. Efter en god og udbytterig eftermiddag fortsatte aftenen med voksenfest med 40 deltagere. Det blev en forrygende fest. Både cykelsponsorløbet og voksenfest skal helt sikkert gentages. Hele dagen og nattens overskud rundede de 20.000 kroner. Det har krævet meget arbejde men det giver et fantastisk sammenhold. Godt gjort, alle sammen.

cykelsponsorbillede   cykelsponsor1

I tirsdags blev der taget klassebilleder og billeder af hvert barn. Til slut fik personalet taget billeder. Hun mente dog, at de sidste billeder kræver en tur i Photo Shop. I næste uge kommer fotografen igen, hvor hun vil være på skolen i løbet af dagen. Hun vil tage billeder af skolens dagligdag. Billederne kan senere bestilles.

Så oprandt dagen også, hvor Jens havde sin sidste arbejdsdag hos os. 9 år og 6 dage blev det til. Både børnehuset og skolen samledes i salen, hvor vi sang men ikke mindst hørte og nød godt af Jens’ musikalske evner med en guitar godt assisteret af Lisbeth. Vi siger ikke farvel men på gensyn.

Husk at aflevere sedler om arbejdslørdag.

Vi vil gerne bede alle om, sammen med jeres børn, at tjekke op på pennalhuse og tasker. Der er mange der mangler blyanter, viskelæder osv. Det gør det svært at være med i undervisningen, hvis udstyret ikke er i orden.

Udeskole.
0.-1. Klasse var ved vandet og i Klov Bakker. Vi er gået i gang med at arbejde med insekter. Vi skal bygge et hotel til insekter, som de kan overvintre i.
2.-4. klasse er begyndt at lave mad. Denne gang blev det til kartoffelmos og kødsovs tilberedt på trangia og stegte æbler på bål med rigelige mængder af kanelsukker og chokolade. Og så skulle der vaskes op i hånden!?
5. og 6. klasse har i denne uge arbejdet videre med kroppen. De har færdiggjort delen om skelettet og organerne, og er nu i gang med at arbejde med de røde og hvide blod celler. De går meget op i det og synes det er meget spændende.

God weekend