Det bliver denne gang et kort fredagsbrev. Det gode vejr fortsætter og både børnene og vi nyder det. Vi havde en god arbejdsdag, og vi nåede en masse. Som de fleste jo nok ved, faldt Alice ned fra en stige og blev kørt til Viborg Sygehus med ambulance. Hun er heldigvis kommet hjem og har det efter omstændighederne godt.
Der mangler stadig lidt malerarbejde i 2-4 klasse, så hvis nogle har et par timer i overskud, tager vi imod med kyshånd.
Der er sneget sig en fejl ind i madordningen. I stedet for at børnene får mad den 14. februar, som er i vinterferien, får de i stedet mad den 21 februar. Hvis der er enkelte der har glemt at bestille mad, kan det nåes på mandag.
Om en uge løber den store FIFA turnering af stablen. Der er tilmeldt 9 hold, men hvis jeg ikke tager helt fejl er der plads til flere hold. Det kunne jo være sjovt, hvis det blev et forældre-hold der vandt turneringen og derved den medfølgende håneret.

I udeskolen har 0-1 klasse kastanje-edderkopper. De hænger og pynter i Frejas Hus.
2-4 klasse har lavet drager. Vi tager op på Sporteren en dag i næste uge Hvis det blæser.

5-6 klasse har tysk og de er så gode!