En virkelig dejlig emneuge er veloverstået og børnene er nu sendt hjem på efterårsferie. I denne uge har emnet været krop, sundhed og samfund. Eleverne har virkelig været engagerede i emnet og de har stillet en masse spørgsmål og dermed blevet klogere på vores kroppe, færden på nettet og forskellige familie konstellationer. Eleverne har været inddelt i mindre grupper hele ugen. På den måde har vi arbejdet med emnet, så det har passet til elevernes alder. Vi har nogle nysgerrige børn, der bestemt ikke er bange for at stille spørgsmål, og det er bare fantastisk. Dem kan I godt være stolte af – det er vi i hvert fald.
I dag fredag sluttede vi af med et traditionelt motionsløb, hvor børnene løb i en time. Der blev i alt løbet 220 km. TOTALT SEJT! Vi sluttede dagen af med en kop varm kakao og uddeling af diplomer til store klapsalver. Vi ønsker jer alle en god efterårsferie, og vi glæder os til at se alle efter ferien.

 

RIGTIG GOD EFTERÅRSFERIE!

De bedste hilsner fra personalet