Endnu en uge på Sundby Friskole er gået og en dejlig en af slagsen. DMI, YR, TV2 Vejret og hvad de ellers hedder er alle enige: Vejret bliver koldere og koldere fra nu. Vi vil derfor bede alle forældre om at tjekke op på Jeres barns garderobe, så alle er godt polstret til det køligere klima. 

0. klasse har haft besøg af Kaninen Karlo og Aben Anton. Det vil sige at vi indtil videre har haft bogstaverne S, M, I, L, U, B, T, E, N, A og K. Forældre i 0. klasse må rigtig gerne øve disse bogstaver med deres børn derhjemme. Både hvordan bogstaverne ser ud og hvad de siger. 0. – 1. klasse har fået en “Smiley Mappe” med en masse gode opgaver som de må lave i om morgen inden klokken ringer. 1. klasse arbejder ihærdigt med skriftsproget. Især længere ord, hvor det kræver man deler ordet op i stavelser og lytter sig frem er en øvelse. Det er tydeligt at mange har nogle rigtig gode læserutiner derhjemme, fortsæt endelig med det, da blot 5 minutters forældre-barn læsning er rigtig vigtig for den videre læseudvikling.

2.-4. klasse arbejder fortsat med at skrive deres egne faktabøger. Vi er efterhånden færdige med at arbejde med både “Veronika lyder som harmonika” og “Magnolia af Skagerrak”. Derfor begynder vi i næste uge at fordybe os i læsning. Alle elever arbejder på individuelle niveauer, hvor de får et lille læsekursus.

0. – 4. klasse har i udeskolen designet deres egne drager. På tirsdag lægger vi sidste hånd på værkerne, også krydser vi fingre for en blæsende tirsdag, så de kan komme til vejrs.

6/7 klasse, de blev færdige med fremlæggelserne om musik. Der kom mange fine fortællinger supplerede med fine power points. 4/5 klasse har også prøvet deres første projekt om deres favourite free-activities og film anmeldelse, som de gik meget op i.

4, 5 og 6. Klasse var i tirsdags på sydvestmors skole og se teaterstykket “liget og lottokuponen”.

På tirsdag går det løs. Vi har øvet sangene til den grønne vind i flere uger. Eleverne i 2.-4. klasse har arbejdet godt, og er nu klar til at mødes med de andre elever fra Mors, som er med i projektet. På musikskolen vil alle eleverne øve sammen med forfatteren og komponisten bag stykket, så sangene bliver finpudset. Lydniveauet og stemningen vil blive væsentlig forøget når over 100 børn vil synge det de har øvet så længe. De akkompagneres af dygtige musikere fra musikskolen. Sammen vil det give en fantastisk koncert, som vi håber vil give børnene den wauv fornemmelse som netop musik kan give – vi er sammen om et fælles projekt , hvor alle har en vigtig rolle….. Ingen kan undværes. Koncerten er for forældre, søskende og bedsteforældre på tirsdag kl 16 og forventes færdig ca 16.45 Vi kører fra skolen kl 8.30. Alle elever skal hentes på/tages med hjem fra musikskolen. Er der nogen som er forhindret , finder vi ud af noget fælles kørsel, så alle kommer hjem. Vel mødt med godt humør, turtaske med stor madpakke og drikkedunk til en begivenhedsrig dag.

HUSK Skole-hjem samtaler: Der er sendt mail rundt med tider til skole-hjem samtaler. Dem som ikke har modtaget en, må gerne skrive til Anne på annerodh@yahoo.dk så i også kan få tiderne

Til orientering fra bestyrelsen 
Vi har pr. 1. december ansat Helle Sørensen som lærer. Efter at Astrid stoppede er der lavet nyt skema, det er Helle en del af. Hun skal i starten undervise i engelsk og idræt, samt have funktionen som støttelærer.
Helle er 29 år og bor i Øster Jølby. Hun kommer fra en stilling som lærer på Bedsted skole.
Vi glæder os til samarbejdet med Helle.

God weekend til alle

/Lærerne