Fredagsbrev uge 47.

7. klasse fik bagt kager i stor stil i weekenden og hele skolen har duftet af småkager hele ugen. I løbet af ugen er der kommet folk forbi efter småkager. Det har været utrolig hyggelig at få en snak med folk der er kommet forbi for at afhente deres bestillinger. Vi tror, vi har bagt omk. 10.000 småkager. Det er godt nok mange! Børnene i 7. kasse og deres forældre knoklede hele lørdag med at få de 300 forudbestilte bøtter færdig. Der vil også være en lille bod til julemødestedet med kager og julepynt.

Vi har i dag også sagt farvel til Anne. Hun er super dygtig. Vi har bestemt ikke kunnet mærke, at hun ”kun” går i 8. klasse. Det må være fordi hun er friskole-barn. Vi kan kun opfordre hende til at gå lærer-vejen. Det har været dejligt at have hende her. Det er altid rart med et nyt ansigt der kan stille spørgsmålet: ”Hvorfor gør I sådan?”

På fredag vil vi jule-klippe i stor stil.

Hvis der er nogle der undrer sig over, at der er lys på skolen i weekenden, er det bare fordi skolen har spejdere på besøg.

Husk tilmelding til julemødestedet senest på tirsdag d. 28. november.

 

God weekend

Hilsen

Astrid