Det er sørme, det er sandt december, og hvis nogen var i tvivl om det, kan I bare komme forbi på skolen. Der er blevet bagt, klippet julepynt, lavet juledekorationer og hørt og skrålet julesange til den store guldmedalje. Det er bare skønt med jul.

Husk at det er på tirsdag der er julemødested, hvor vi bliver 185 deltagere; og det er bare flot! Husk at tage spareskillingerne med, da 7. klasse sælger småkager, dekorationer og ”jule-småting”.

Fredag er der åben morgensang med julefortælling og boller bag efter.

6-7 klasse arbejder i øjeblikket med dyr der bevæger sig i luften i biologi. I tirsdags parterede de kyllinger for at studere skelettet. Herefter blev de kogt og lavet til tarteletfyld, og det smagte herligt.
2-5 arbejder med planeterne hvor de har tegnet, farvet og klippet modeller af planeterne i målestoksforhold som skal hænges op.
0-1 klasse har afsluttet temaet om dem og deres familie i denne uge.

God Weekend

Hilsen Astrid