Vi har i dag haft åben morgensang, med en dejlig julefortælling om, da Emil redede julen for fattiglemmerne på fattiggården mens den onde Kommandus, i sin grådighed ender i ulvegraven. Igen i dag fyldte vi to borde i biblioteket til boller og kaffe. Det er så dejligt, at der kommer så mange; også i denne travle juletid.

Vi er så småt ved at kigge frem til næste skole år, og på nuværende tidspunkt er der 8 tilmeldinger til børnehaveklassen med start 1. april og 5 som har givet tilsagn om at deres børn bliver i 8. klasse. Det er vi super glade for. Vi glæder os allerede til også at prøve kræfter med en 8.klasse. Vi syntes, at det giver god mening, at eleverne bliver her i 8. klasse. Vi har et rigtig godt læringsmiljø, hvor børnene kan vokse og gro endnu mere- også i 8 klasse, inden vi sender dem videre ud i verden. Vi har som lærere også haft et par år til at forberede os, så vi er klar til at løfte opgaven. Vi glæder os allerede til alle de spændende ting, der skal ske for alle klasser; også i næste skoleår. Det er selvfølgelig stadigt muligt at tilmelde børn til både børnehaveklassen og til den kommende 8. klasse.

I tirsdags afholdt vi, traditionen tro, julemødested med 185 jule-parate deltagere. Tak for en hyggelig aften. Vi spiste god mad og fik produceret rigtig meget i værkstederne. Som et ekstra plus, fik vi os en god snak med dem som vi måske ikke har set eller snakket med siden sidste jul. Ud over jer forældre og børn fik vi besøg af rigtig mange gamle elever og deres forældre. Ligeledes kom der rigtig mange fra byen som ikke daglige gang på skolen.

I går, torsdag, havde vi besøg af vores nye lærer, Kathrine. Hun var på ”rundtur” i alle klasser, hvor hun blev mødt af høflige og MEGET stille børn. Vi glæder os til, at hun starter efter jul.

Næste uge er sidste almindelige undervisnings uge i år. Mandag og tirsdag den 18. og 19. december er klassedage. Mandag møder vi klokken 8.30 til morgensang og fortælling. Derefter skal vi i kirken sammen med Linda og øve en sidste gang inden juleafslutning den 19. Vi holder alle fri klokken 13.15. Tirsdag er det sidste skoledag inden jul. Vi hygger i klasserne. Mere info kommer i næste uge. Tirsdag den 19. holder vi alle fri klokken 12.00 for at mødes igen i kirken klokken 19.00

Program for juleafslutning tirsdag den 19. december:
19.00 Gudstjenesten starter
• Alle børn optræder med Linda
Ca. 19.45 Tilbage på skolen med kaffe og kringle
Ca. 20.30 Vi mødes i gymnastiksalen, hvor vi synger ”Dejlig er Jorden” og ønsker hinanden en glædelig jul.
Herefter juleferie frem til og med onsdag den 3. januar.

God weekend
Hilsen Astrid