Mange tak for en god og inspirerende fællesskoledag i lørdags. På trods af sygdom og mange afbud fra morgenen af, var det dejligt at se rigtig mange af jer. Os der var sammen på denne, noget bidende februar dag, oplevede først morgensang med fortællingen om Percival, en af kong Arthurs ridderne om der runde bord, som skal i ridderlære. Men i sine bestræbelser på at blive det, mister han synet for det nære, barmhjertigheden, kærlighed og medmenneskeligheden. Han glemmer at spørge til den syge konge og ser kun alt glimmeret, guldet, de smukke kvinder og alt maden og derfor må landet forblive øde. Efter kaffe og dejlige hjemmebagte boller. Holdt Uffe Kirk foredrag om Grundtvig og Kold og skoletankerne bag, kan vi overhoved bruge dem til noget i dag? Det var et rigtigt godt foredrag og det han sagde har rumsteret siden og vi er på lærerværelset, i løbet af ugen, vendt tilbage til det flere gange. Efter sandwich til frokost var der ude aktiviteter med Kim og Morten. Hvert hold fik anvist et koordinat og et sted ude i byen hvor de der skulle laves samarbejdsøvelser. Det gik rigtig fint for de forskellige hold og de kom alle i mål og hjem igen.

I denne uge har 4-5 kasse været på Skyum. Mens de lavede skønne aktiviteter og idræt der, havde vi fornøjelsen af 4 Skyum elever, som var her og lave idræt med de andre. De var fantastisk gode til at sætte aktiviteter i gang og holde børnene beskæftiget. De have en dobbelttime med 0-1, 2-3 og 6-7 det var rigtig godt og de var gode til at ramme den målgruppe de havde i hænderne.

I dag har vi haft Åben morgensang Ole fortalte ”Den fortryllede harpe” det var en dejlig historie om monsteret Akvantus der hver sommer nuppede et menneske med ned på flodens bund. Men Hr. Peder redder til sidst de skønjomfruer, som Akvantus har holdt fanget og bliver gift med den skønne jomfru Ingeborg. Det er altid skønt at så mange finder vej til åben morgensang og at de bliver og spiser boller og drikker kaffe med os bagefter. I går har vi haft besøg af Anni Thordahl, som er vores tilsynsførende, hun har kigget med i alle klasser. Børnene har taget godt imod hende. Alle børn her er meget frimodige og ligetil, som en af drengene sagde da Anni fortalte hvad hun skulle ”det ok at du kigger i og er med i timerne, bare du ikke forstyrre os i frikvarterne” Anni har blandt andet oplevet at 6. – 7. klasse har fremlagt deres projektopgaver. Det gjorde de alle rigtig flot og de har også lavet nogle fantastiske produkter alle sammen, som I kan se oppe i deres klasse. Det kan de godt være rigtig tilfreds med og stolte af.

I næste uge er der vinterferie og fastelavn. Der er familie gudstjeneste på søndag kl. 14.00 i Sundby kirke og efterfølgende tøndeslagning i Sundby forsamlingshus arrangeret af SIF med fine præmier til kattekonger og dronninger.

God Ferie til alle

Hilsen
Astrid