Humøret er højt her sidste dag inden vinterferien – selvom træthed også præger dagen. Denne uge er gået med at øve, få styr på de sidste replikker, synge og lave de sidste kulisser og rekvisitter. Der har været fuld gang i hele huset.

Teaterforestillingen i går gik super godt, og vi er glade for det flotte fremmøde til både generalprøven og præmieren. Dejligt at så mange støtter op og deltager i vores forskellige arrangementer.

  • Husk at forestillingen blev filmet, og kan overføres til USB-stik (minimum 4GB) efter ferien.

Dagen i dag er gået med oprydning, og de yngste elever har set gårsdagens teaterstykke.

Stor tak til Malene Neess, der har brugt en hel uges ferie på at hjælpe os med vores teater. Hun har syet kostumer, leget med børnene og hjulpet med en masse praktisk.

Vi ønsker jer alle en rigtig god vinterferie, og vi glæder os til at se børnene igen efter en forhåbentlig god ferie.

De bedste hilsner fra lærerne.

Praktisk information:

·         Den fælles skoledag den 29/2 er blevet aflyst.

·         Efter ferien er det igen 1.-4. klasse der svømmer om mandagen.