Fredagsbrev uge 4

Denne uge har været lidt anderledes. Kim og Astrid har været på et kanon godt kursus. Programmet, som hedder ”Cool Kids”, handler om, hvordan børn og unge kan tilegne sig værktøjer til at håndtere angst. Alle har angst for et eller andet, men en del lader denne angst styre deres liv eller dele af det. Vi skal lære børnene at skelne mellem realistisk angst og urealistisk angst. Vi glæder os til at komme til at bruge vores nye viden.

Vi har fået en ”ny”, farverig sofa i biblioteket. 6.-7. klasse tænkte, at den trængte til lidt farve.
Tirsdag var hele skolen på biblioteket. De store fik fundet materiale til deres projektopgave, som de skal lave hele næste uge. De små fik rundvisning, fundet bøger og læste og ikke mindst leget.
0.-5. klasse er startet på et nyt emne i udeskolen. Torsdag hørte og læste vi om fisk. Vi var så heldige at have fået en rødfisk af Fiskehuset i Thisted. Den blev studeret meget nøje og ikke mindst sprættet op og der spredte sig en stærk lugt af fisk på hele skolen.

I næste uge er der klasseuger. 6.-7. klasse skal skrive projektopgaver og 0.-1., 2.-4. klasse og 5. klasse er i egne klasser. Dog er der stadig svømning på mandag over middag og musik efter det normale skema. 0.-4. klasse har fri hver dag klokken 13.15. Fredag dog klokken 12.00. Ole kan have lavet andre aftaler med hans klasse.

Husk at der på lørdag den 3. er fælles skoledag, hvor vi alle mødes klokken 8.30 til fælles morgensang og morgenkaffe. Herefter sender vi børnene til Snedsted, hvor efter vi voksne skal høre Uffe Kirk fortælle om, hvad vi skal med Grundtvig og Kold. Efter frokost skal vi ud og ”lege”

God weekend til

H

ilsen Astrid