Evaluering af den samlede undervisning på Sundby Friskole 2019-2020

Åbningstider

Skolen åbner klokken 8.00.

SFO åbner klokken 6.15 og lukker mandag til torsdag klokken 16.45 fredag klokken 16.00.

Skolen starter hver dag klokken 8.30.

Fravær: Ved fravær ringes der afbud til skolen inden kl. 8.30. Hvis fraværet varer flere dage ringes der hver dag, hvis andet ikke er aftalt. Får vi ikke et afbud, ringer vi til jer, så vi ved at barnet er fraværende, og at der ikke er sket noget på vej til skole.

Kontortid:

Der er ingen faste kontortider på skolen, men skolens leder kan kontaktes på hverdage på telefon 23691554

Busruter:

Vi har to busruter lige til døren. Rute 702, som er gratis rute, samt rute 90.

Skolepenge:

At have et barn i Sundby Friskole koster1010,- for første barn, 555,- for andet barn og 3. barn er gratis. Skolepengene betales i 12 måneder. I skolepengene er opsparing til Islandsturen i 7. klasse eller 8. klasse inkludert.

SFO betaling:

Vi har en enhedspris på 875,- og har ingen deltidspladser. Prisen er inklusiv eftermiddagsmad og frugt.

Fripladstilskud:

Der kan søges tilskud til nedbringelse af skolepenge en gang årligt. Beløbet søges i Fordelingssekretariatet. Det beløb skolen får fordeles efter ansøgning og ud fra en fordelingsnøgle baseret på husstandsindkomsten. Ansøgningsskemaet udsendes i starten af skoleåret. Der kan også ydes tilskud til SFO. Tilskuddet dækker ikke hele skolepengebeløbet.

Frugt:

Alle børn får frugt hver dag i et frikvarter. Prisen er 400,- om året. Der er søskenderabat. 200 kr. for andet barn og 3. barn er gratis.

Morgensang:

Vi har morgensang hver morgen. Her mødes vi og hilser den nye dag og hinanden velkommen. Alle er altid velkomne til at deltage i morgensang ligesom i resten af skoledagen, når man har mulighed for det. Det er altid dejligt, når der er forældre med.

Åben morgensang:

Fire gange årligt har vi åben morgensang, hvor vi inviterer alle interesserede til morgensang og fortælling med efterfølgende morgenkaffe og brød. Åben morgensang kan både foregå på skolen eller i samarbejde med Kirken.

Fortælling:

Fortælling er en af hjørnestenene i de Grundtvig/Koldske friskoler. I fortællingen mødes vi, børn og voksne, i et forpligtende fællesskab, hvor det er fortællingen, der er omdrejningspunktet. På Sundby Friskole har vi fortælling på alle klassetrin. Børnene er for det meste delt i to grupper Bh.kl-3. og 4.-8. klasse, men når vi har emner der er relevant for alle, fortæller vi for hele gruppen. Vi har fortælling to timer om ugen fra sommer til jul og tre timer om ugen fra jul til sommer. (Lav link)

Madpakker:

Børnene medbringer madpakker hver dag, som de spiser sammen med deres lærer. Vi har indlagt spisetid på skemaet sådan at der bliver ro og fred til at spise sin madpakke. Vi spiser typisk fra klokken 10.00 – 10.15.

Frikvarter:

Vi holder pause fra 10.00 – 10.40. Det er her børnene spiser deres madpakker. 12.00 – 12.15 er der frugtfrikvarter. 13.00-13.05 holder vi det lille frikvarter før eftermiddags lektioner. Lærerne skiftes til at være ude i frikvartererne.

Svømning:

Alle børn har svømning fra 1.-6. klasse. Vi svømmer i Snedsted Svømmehal. Klasserne er delt i to grupper: 1-3 klasse, som svømmer fra januar til juli og 4.-6. klasse som svømmer fra august til december.

Praktisk-fag:

Fra 4.-7. klasse har man p-fagstimer over hele skoleåret. I indeværende skoleår er perioden delt i tre perioder med henholdsvis sløjd, madlavning og håndarbejde.

Håndværk og design:

Fra 4.-8. klasse har man Håndværk og Design fra efterårsferien til påske.

Valgfag:

Fra 8. klasse har man valgfag hele skoleåret. I valgfag bliver der over året udbudt fire forskellige emner. Det kunne for eksempel være yoga, 3D-design, gastronomi eller innovation.

Band:

Fra 5.-7. klasse er det muligt at vælge band. Her får barnet mulighed for at spille sammen med andre og blive bedre til at spille et instrument. Vores bandhold har gennem årene optrådt i mange forskellige sammenhænge.

Frivillig musik:

På alle klassetrin er det muligt at gå til frivillig musik mod egenbetaling.

Fagplaner :

Se i øvrigt vores beskrivelser af de enkelte fag under fanen fagplaner (lav link)

Fredagsbrev:

Med ganske få undtagelser er der hver fredag et fredagsbrev tilgængelig på hjemmesiden. I brevet står der lidt om ugen der gik, om arrangementer der kommer og ting der skal huskes i den næste uge og almindelige informationer.

Føl-ordning:

Vi har på Sundby Friskole en føl-ordning, hvor nye forældre får en “erfaren” skoleforælder, som blandt andet kan spørges til råd om traditioner, rengøring eller andre ting, som man måtte undres over. Man vil blive ringet op umiddelbart efter man er startet i skole af sin “erfarne” forælder.

Forældrerengøring:

Forældrene skiftes til at gøre rent på skolen , men da vi er mange om tjansen, er man kun af sted 3-4 gange om året af ca. 2 timer. Skolen er opdelt i områder og man kan se sit område på rengøringsplanen. Der er en rengøringsansvarlig for hver weekend, som sørger for at ringe til de andre på holdet. Der kan gøres rent på skolen umiddelbart efter sidste lektion fredag.

Arbejdsaftner:

2 gange årligt, typisk efterår og forår, har vi arbejdsaftener, hvor vi får lavet en masse praktisk arbejde samt havearbejde. Vi mødes til fyraften mellem 16 og 17 og arbejder til klokken ca. 19.00, hvor der er aftensmad. Vi har altid et par aftener, man kan vælge imellem, så man kan få det til at passe.

Nøgler og Alarm:

Alle med børn på skolen har en nøgle, så de kan låse sig ind, når der er rengøring eller hvis man har glemt flyverdragten, regntøjet eller lektierne på skolen. Man er altid velkommen til at vise skolen frem til familie og venner.

Forældresamtaler:

Der afholdes forældresamtaler en gang om året for alle børn. For 7.-8. klasse afholdes der to samtaler hen over året. Derudover afholder vi samtaler, hvis der er et behov. Vi vil gerne, at forældrene kommer, hvis der er spørgsmål eller bekymring. Vi har altid tid til en snak om stort og småt. Vi mener, at det er vigtigt at der sættes hurtigt ind.Vi kontakter forældrene, hvis vi har noget, vi mener, bør drøftes med forældrene.

Sundhedsplejersken:

Sundhedsplejersken kommer hvert år til børnene i børnehaveklassen. Desuden kommer hun til pubertetsundervisning i 5. eller 6. klasse

Tandpleje.

Tandplejersken kommer flere gange om året og børster tænder med børnene og snakker med børnene om mundhygiejne.

Forældredeltagelse:

Det, at vi alle har vores gang på skolen i og uden for skoletid gør, at man har en enestående chance i at følge med i skolegang på mange forskellige planer. Vi synes, at det er vigtigt, at man deltager såvel i rengøring og arbejdsdage samt det der ellers sker på skolen, som er mere undervisningsrelateret i form af arrangementer med og uden børn. På den måde lærer vi hinanden at kende på en anden og mere uformel måde; såvel forældrekredsen, børnene og personalet imellem. Der er på disse dage mulighed for at mødes og styrke sammenholdet og fællesskabet. Vi har ikke mødepligt, men vi har en forventning om at man deltager aktivt i det omfang, det er muligt.

Juleafslutning:

Vi mødes, alle børn og voksne, klokken 19 i kirken og derefter til kaffe, æbleskiver og fælles afslutning på skolen.

Fælles skoledag:

Den første lørdag i februar har vi fælles skoledag. Denne dag er såvel børn som voksne i skole. Børnene laver typisk en aktivitet ude af huset. De har gennem årene f.eks. været i svømmehal, i biografen, i skoven med mere. Mens børnene er ude af huset, er vi voksne i skole. Typisk har vi haft et foredrag eller en aktivitet, som har med vores friskoleliv at gøre. Det er godt at høre noget i fællesskab og have det som fælles referenceramme. Denne dag tæller som en almindelig skoledag.

Opstartsaften:

Den sidste aften inden første skoledag, mødes vi alle med madkurv til hygge, sang og leg.

Musikfestival:

En gang om året, i maj eller i starten af juni, afholder vi ”Musikfestival”, hvor alle skolens musik og bandhold optræder. Vi inviterer også de omliggende friskolers musikhold, samt musikskolen på Mors og i Thy.

Cykelsponsorløb:

Vi holder årlig et cykelsponsorløb den sidste lørdag i august. Som afslutning på selve dagen afholder vi voksenfest for alle forældre og personale på skolen.

Lejr:

Vi tilstræber, at alle skolens klasser kommer på lejr en gang om året sammen med skolens personale.

Ekskursioner :

Vi tager gerne på ekskursion, når vi finder det relevant, i forbindelse med undervisningen eller hvis vi synes, at det kan bibringe os en god oplevelse.

  1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering.
    Planen skal dels fremstå som tydelig og målrettet og dels foreskrive en refleksiv og undersøgende praksis, der skal medvirke til udvikling og læring på alle niveauer.
  1. Skolen ønsker at fastholde fag, undervisning og pædagogik som et personligt anliggende og ansvar, hvor sammenhængen skabes gennem den åbne dialog mellem lærere, elever og forældre.
    Gensidig respekt og ligeværdighed som beskrevet i skolens idegrundlag skal derfor også være de bærende elementer i praksis omkring evaluering.
  1. Evalueringsplanen er en selvevaluering med det dobbelte formål både at være det interne værktøj, der kan støtte op om konstruktive udviklingsprocesser og samtidig være den synlige oversigt over skolens evalueringspraksis, som skolen ønsker at delagtiggøre og involvere alle interesserede i.
  1. Desuden beskriver Evalueringsplanen, hvorledes skolens evalueringspraksis lever op til gældende lovgivning.

Heraf følger:

Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål.

Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner og resultatet af evaluering og opfølgningsplan på skolens hjemmeside.

Skolens formål

Det Grundtvig-Koldske idégrundlag skal være udgangspunktet for Sundby Friskole – skolen i lokalsamfundet.
Den lokale skole med dens trygge nærmiljø skal give den enkelte elev mulighed for optimal udvikling, samt et solidt grundlag for videre uddannelse og et positivt voksenliv. Undervisningen skal bl.a. gennem sang og musik, fortælling og oplevelser appellere til elevernes fantasi og engagement, så de udvikler sig til selvstændige, sociale og levende mennesker. Hele skolens virksomhed skal være kendetegnende ved et tæt samarbejde mellem hjem og skole og ved en nær tilknytning til lokalsamfundets øvrige beboere.

Vores tanker om det Grundtvig-Koldske idegrundlag

På Sundby Friskole vægter vi det hele menneske. Vi ønsker at møde barnet, hvor det er, sådan at glæden og lysten til at lære bevares. Det bestræber vi os på ved at give børnene en solid faglig ballast, som de kan bruge gennem hele livet. Faglig ballast tænker vi i bred forstand, ikke kun det man kan lære gennem bøgerne, men også det man lærer i samspillet med andre mennesker og gennem håndens arbejde. Man skal være livsduelig, i stand til at leve et liv med andre mennesker og sig selv og kunne håndtere de glæder og sorger, det måtte bringe. Vi ønsker at skabe grobund for selvstændighed såvel i tanke som i handling, gennem tryghed, ligeværd og nærvær fra de voksne og børn, der omgås i hverdagen og at bidrage til at turde være sig selv, så man i fællesskabet kan give plads til forskellighed. Fællesskabet og et tæt samarbejde med hjemmet og med lokalsamfundet er en naturlig konsekvens og en bærende del af det, skolen er bygget op omkring, ligesom almindelige demokratiske principper og processer er en integreret del af skolen, såvel for børnene som for arbejdet i og omkring skolen.

Vi ønsker med andre ord at skabe en skole hvor:

  • Det hele menneske vægtes
  • Det historisk – poetiske har en fremtrædende plads
  • Oplive før oplyse
  • Fællesskab på mange måder
  • Hjemlig skole

  

Demokrati og folkestyre

Sundby Friskole bygger sit daglige virke på demokratiske principper, hvor børn, forældre og personale indgår i et forpligtende fællesskab og hvor der er plads til forskellighed. På skolen vægtes medbestemmelse, gensidig ansvarlighed, tryghed og hensyntagen til hinanden. Skolen er ikke tilknyttet en bestemt politisk eller religiøs retning; enhver har ret til at tro, mene og ytre sig efter egen overbevisning, så længe dette sker i respekt for andre.

Forældrene på Sundby Friskole er en vigtig del af skolens demokrati. Man har som forældre rettigheder, men også forpligtelser. Skolens opbygning hviler på demokratiske principper gennem skolebestyrelsen og den årlige generalforsamling. Skolens forældrekreds bliver i høj grad inddraget i skolens liv og dagligdag, både i form af forskellige arrangementer og i form af mere praktiske opgaver. Atmosfæren omkring skolens virke er præget af gensidig ansvarlighed, lydhørhed og fællesskab.

Børnene skal i dagligdagen på skolen opleve og lære om demokratisk praksis. De skal lære at være engagerede og aktive deltagere i et demokratisk samfund. Derfor skal de i skolen lære at være nysgerrige og give udtryk for egne meninger. De skal lære, at vi som mennesker er forskellige og har forskellige holdninger, men at vi alligevel skal respektere og acceptere hinanden. Det skal de blandt andet igennem deres demokratiske dannelse, ved for eksempel at deltage i elevrådet og gennem samtaler på klassen.

Lærerne har en stor indflydelse på det demokratiske fællesskab i klassen og på skolen. De skal fungere som demokratiske forbilleder, som eleverne kan spejle sig i. Der skal skabes den nødvendige tryghed i undervisningssammenhænge, som er forudsætningen for, at børnene tør give deres mening til kende. Børnene skal opleve, at de bliver respekteret og opfattet som ligeværdige parter. På klassen inddrages børnene i samtalen om forskellige emner, der vedrører klassen og skolens hverdag, og der er lydhørhed overfor børnenes forslag. Børnene inddrages i konflikthåndteringer, hvor der lægges vægt på, at man lærer at lytte til hinanden samtidig med, at man får fremlagt egne meninger på en konstruktiv måde.

Det er også vigtigt, at børnene får kendskab til, hvordan et demokratisk samfund fungerer, så de selv kan udvikle sig til ansvarlige og engagerede medborgere. Igennem vores fortælletimer, historie- og samfundsfagstimer får de et indblik i demokratiets historie og udvikling, og de får en fornemmelse af begrebet demokrati.

På Sundby Friskole er det alle voksnes ansvar, lærere, pædagoger og forældre, at de bidrager til elevernes alsidige udvikling i og udenfor skolen.

  • alle voksne omkring eleverne er med til at skabe elevernes alsidighed og skal i fællesskab støtte elevernes udvikling. Blandt andet lægges stor vægt på elevernes sprogbrug og hvilken adfærd der er god
  • alle bidrager til udviklingen i et positiv skolefællesskab
  • eleverne skal blive i stand til at undre sig og stille spørgsmål og selv kunne finde svar f.eks. gennem interview
  • eleverne skal lære at disponere deres egen tid og være i stand til at overholde tidsfrister
  • eleverne skal blive i stand til at kunne løse enkle faglige problemer og sociale konflikter, og kunne opsøge hjælp, når et problem ikke kan løses selvstændigt
  • eleverne kan arbejde imod mål opsat af dem selv og deres lærer og kunne fastholde fokus frem mod arbejdets afslutning
  • lærerne skal motivere eleverne på en sådan måde, at deres motivation og læringsglæde bliver fastholdt gennem hele skolelivet

Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

 

Plan og praksis for evaluering på Sundby Friskole.

Kernen i den løbende evaluering om elevernes udbytte af undervisningen er dialoger og vurderinger mellem lærere og elever i forbindelse med den daglige undervisning. Her følges til stadighed op på og lægges mål for elevens udbytte af undervisningen.

På Sundby Friskole evaluerer vi på 6 niveauer.1: lærer/elev. 2: lærer/klasse. 3: lærer/lærer.           4: skole/forældre. 5: elev til elev og 6: tidligere elever. Kernen og det vigtigste i evalueringen er til stadighed samtalen og dialogen, de involverede i mellem.

  1. På lærer/elev planet evalueres der med den enkelte elev om dennes arbejde og udbytte af undervisningen, herunder både elevens faglige og sociale kompetencer. Evalueringen udføres løbende ved samtale i hverdagen og ved elevsamtaler, hvor de enkelte lærere evt. udarbejder et samtaleskema, hvor også elevens selvevaluering indgår.
  2. På lærer/klasse planet evalueres der med klassen som helhed om såvel deres udbytte af undervisningen som klassens trivsel generelt. Der evalueres bl.a. ved klassemøder, gruppesamtaler, respons og vejledning.
  3. På lærer/lærer planet evalueres der løbende lærerne imellem. Både i forhold til de enkelte klasser, elever i faggrupperne og klasseteamene og mere overordnet om skolens og fagenes ressourceforbrug, fællesprojekter og i forbindelse med evaluering af det gamle skoleår i forbindelse med planlægning af det nye.
  4. På skole/forældre planet evalueres der løbende gennem samtale og mødet i hverdagen. Skolens døre er altid åbne. Derudover evalueres der bl.a. gennem forældresamtaler, møder og forældrenes tilsyn.
  5. På elev/elev planet evaluerer eleverne sig selv og andre gennem fremlæggelse af udarbejdede projekter, gennem responsgrupper, via optræden og på klassemøder.
  6. Tidligere elever får tilsendt et spørgeskema hvert femte år, hvor de giver respons på deres skolegang i Sundby Friskole, og hvor de kan fortælle, hvad de har beskæftiget sig med de sidste 5 år.

Kernen i den løbende evaluering om elevernes udbytte af undervisningen er dialoger og vurderinger, som ligger i direkte forlængelse af vores skolesyn, som er baseret på et tæt forældresamarbejde og samtalen i almindelighed. Dermed holder vi vores dialog og evalueringsmetode åben og fleksibel i forhold til undervisningsform, børnenes modenhed og de forskellige fag.

Skolens emneuger og andre perioder evalueres overordnet ud fra SMTTE-modellen.

For elever der modtager special- eller støtteundervisning udarbejdes der elevplaner i samarbejde med PPR. De evalueres løbende, hvortil der benyttes LR-model og metode, og der evalueres altid i november måned i forbindelse med evt. ansøgning om støtte i det kommende skoleår.

Regelmæssig underretning om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen

Der gennemføres lærer – elevsamtaler for alle elever mindst en gang årligt forud for de planlagte forældremøder.

Der afholdes mindst en årlig forældresamtale, hvor forældrene dels underrettes om skolens syn på deres barns udbytte af undervisningen og skolegangen.
På disse møder etablerer og vurderer skolen og elevernes forældre det løbende samarbejde sammen med eleven.
Der vurderes på tidligere tiltag, den aktuelle situation drøftes og der aftales fremadrettede fokusområder.

Der afholdes mindst et forældremøde i klassen, hvor klassens lærere og elevernes forældre drøfter, kommenterer og vurderer klassens/gruppens arbejde og samvær som helhed.

Udover disse to faste møder har forældre og lærere adgang til, efter behov og ønske, at mødes.
E-mail, forældreforum og hjemmesiden bruges i vidt omfang til løbende information.

Opstår der i årets løb uklarhed mellem skole og hjem om undervisningen eller andre forhold i skolens dagligdag, søges dette løst ved en samtale mellem hjemmet og klassens lærer/lærere. Kan man ikke her komme videre inddrages skolens leder i en fortsat drøftelse. Forældre kan i sidste instans henvende sig til skolens bestyrelse, hvis de ikke føler sig hørt. Dette er et usædvanligt skridt, og bør kun anvendes efter nøje omtanke, da det er skolens leder der står inde for planlægningen, tilrettelægningen og afviklingen af skolens daglige undervisning og samvær. Det er derfor skolens leder der vil kunne ændre på gældende forhold.

Skolens tilsynsførende aflægger på skolens generalforsamlinger mundtlig beretninger fra tilsynsbesøg, hvor hun over 2-3 dage i foråret og efteråret overværer undervisning rundt i klasserne.
Beretningerne kan også læses i årsberetningen og på skolens hjemmeside. Den tilsynsførende aflægger rapport til ministeriet om det udførte tilsyn.

Der afholdes hvert år en fællesskoledag hvor forældrene er i skole, og hvor aktuelle problemstillinger bliver drøftet eller belyst med efterfølgende debat.

Da forældrene udfører en del af tilsynet, forventer vi, at de mindst en dag årligt deltager i en skoledag.

Løbende evaluering af skolens undervisning

Skolens leder og lærerne drøfter hver uge på lærermødet klasser og elever m.h.t. såvel faglige som sociale forhold. Der arbejdes derudover med LP-modellen.
Ved enhver beslutning om særlige tiltag overfor enkeltelever, grupper eller klasser, underrettes de pågældende forældre, før nye tiltag iværksættes.

I forlængelse af ovenstående drøfter skolens leder og lærere emner og opgaver i skolens aktuelle undervisning.

Forud for næste skoleårs planlægning gennemføres en pædagogisk dag.
Her drøftes:

  • skolens struktur, elevsammensætning og årsplan
  • aktualisering af skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner
  • hvordan de udmeldte fokusområder fra Evalueringen af Skolens Samlede Undervisning indgår i skolens dagligdag
  • lærernes samlede kompetenceplan i forhold til de foregående punkter; herunder henholdsvis skolens- og lærernes ønsker om kurser og efteruddannelse.
  • I foråret evalueres skoleåret, og der drøftes opfølgning og indsatsområder for det næste skoleår i sammenhæng med evalueringen af skolens samlede undervisning.
  • Aktuelle temaer fra skolens dagligdag drøftes løbende på forældremøder, lærermøder og bestyrelsesmøder.

Alle fagplaner er revideret og evalueret i juni 2019. Vi har dog valgt at dykke ned i nogle specifikke områder for at stille yderligere spørgsmål og gennemtænke den fremadrettede undervisningsstruktur på Sundby Friskole. Vi stillede os selv følgende spørgsmål:

Er det hensigtsmæssigt at have historie og kristendom samlet i fortælletimerne?

I indskolingen er det stadig hensigtsmæssigt at kristendomsundervisning ligger i fortælletimerne, da kristendomsundervisning appellerer til den fortællende form. Det er derimod ikke hensigtsmæssigt udelukkende at have historie i fortælletimerne. Vi har derfor oprettet faget historie for de ældste elever, for at kunne fordybe sig mere i emnerne på en mere kommunikativ måde. Samt for at eleverne øver sig i brug af såvel lokale kilder, som let tilgængelige kilder for at opnå viden og metoder til det kildekritiske arbejde.

Er det hensigtsmæssigt at have udeskole-timerne samlet på en dag?

Vi oplever at det kan være en udfordring at have udeskole-timerne samlet på én dag, da eleverne mister motivationen og har svært ved at bevare koncentrationen. Derfor har vi i skoleåret 18/19 delt timerne over to dage, hvor vi har bloktimer i forlængelse af udeskole-timerne, sådan at emner fra udeskole-timerne kan brede sig ind i bloktimerne og omvendt.

Er det fortsat nødvendigt at bruge forholdsvist mange ressourcer på læsetimerne?

Ja. Læsetimerne har højnet det generelle læsestandpunkt, samtidig med at det giver en stille og rolig start på dagen, hvor der er ekstra tid til de børn, der har brug for lidt hjælp eller et skub for at komme videre, da alle lærere møder til morgenlæsning. Det er samtidigt et naturligt tidspunkt at give decideret læseundervisning til dem, der har specifikke vanskeligheder.

Er det hensigtsmæssigt både at have p-fag og Håndværk og design som praktiske fag?

Det er godt at have p-fag, så eleverne lærer at mestre de basale håndværksmæssige færdigheder som senere skal bruges i Håndværk og design. Begge fag supplerer hinanden godt, da eleverne på denne måde opnår større håndværksmæssige færdigheder.

Kan et større fokus på den procesorienterede musikundervisning frem for de produktorienterede øge elevernes fokus på vigtigheden af at øve sig?

Vi vil i den kommende periode have mere fokus på den procesorienterede undervisning, da de små elementer i musikken på den måde bliver en del af et større hele.

Skal vi genindføre de kreative dage?

Nej. Vi har valgt i stedet at indføre spotdage, da vi mener at eleverne nu er godt dækket ind i forhold til de kreative og håndværksmæssige fag gennem billedkunst, p-fag og Håndværk og design. Se fagbeskrivelse for spotdage.

Evaluering af den samlede undervisning på Sundby Friskole.

Jf.§1b stk. 3 i Friskoleloven: ”skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning af evalueringen.”

Evalueringen af den samlede undervisning på Sundby Friskole beror på 4 forskellige hovedområder af betragtninger.

  1. a) tilsynsførendes betragtninger og rapport, jf. skolens hjemmeside
  2. b) fagplaner for fagene jf. skolens hjemmeside
  3. c) undervisningsplaner/årsplaner for de forskellige klassetrin
  4. d) elevernes udbytte af undervisningen og underretning af forældrene i forbindelse med skole-hjem samtaler

Disse fire hovedområder danner grundlaget for evalueringen af den samlede undervisning på Sundby Friskole.

I tilsynsrapporten fremgår følgende:

Ud fra ovennævnte deltagelse i skolens liv og gennem samtaler med børn og forældre, skoleleder og lærere er det min helt klare overbevisning, at børnenes udbytte i dansk, regning/matematik og engelsk såvel som i skolens øvrige fagkreds fuldt ud står mål med det udbytte, som børnene ville kunne få i en dansk folkeskole. Se hele tilsynsrapporten på hjemmesiden.

Undervisningen på Sundby Friskole tager sit udgangspunkt i loven for de frie skoler. Denne sammenholdes med skolens værdier og målsætninger. Skolen har hen over det sidste år arbejdet med såvel værdier som målsætninger. Dette materiale beskriver såvel, hvad vi forventer af forældrene som hvad de kan forvente af os og beskriver de forskellige trins rammer og mål. I fagene er fagplanerne udgangspunktet for de årsplaner, som lærerne udarbejder og præsenterer i forbindelse med forældremøderne umiddelbart efter skoleårets start. Årsplanerne afspejler dermed de mål og trinmål der er i fagplanerne hele vejen gennem skoleforløbet. Gennem den daglige undervisning, elevsamtaler og skole-hjem samtaler opnås en indikation af det enkelte barns standpunkt og niveau i relation til de slut- og trinmål, der er til det pågældende fag. Jf. skolens hjemmeside.

 

Evaluering af fokusområder fra år 2012- 2018.

Skolens fokusområder har fra år 2012 – 2017 været: Udeskole, naturfag, frikvarterer, håndværk og design kontra P. fag samt implementering af iPad i undervisningen.

Vi har nu i 8 år lavet udeskole og da det ikke er et færdigt koncept, har vi gennem årene lavet forskellige tiltag og haft delområder, som vi har undersøgt effekten af. Derudover har vi lavet forsøg med forskellige hold delinger. I 2012 havde vi på forsøgsbasis alle klasser med i udeskolen; altså 0.-7. klasse. Dette forsøg kørte frem til 2014, hvor vi efter endt evaluering valgte, at vi i skoleåret 14/15 skulle have faglighed i udeskolen som fokuspunkt. Vi valgte, at 5.-7. klasse ikke skulle være med, da vi fandt, at det var for svært at tilgodese alle de faglige discipliner i naturfagene i udeskolen. Vi valgte at 5.-6. klasse i stedet har naturfag i 2 timer om ugen, og at 7.-8. har 6 naturfagstimer pr. uge.

Vi har siden arbejdet målrettet med fagligheden i udeskolen på forskellige niveauer og evalueret løbende på undervisningen. 0.-4. klassen har fortsat 4 udeskoletimer pr. ugen. Vi har gjort os gode erfaringer med udeskoleundervisningen og vi har, som resultat af forskellige forsøg med timernes placering i skemaet hen over ugen i skoleåret 17/18 erfaret, at udeskoletimerne ligger bedst i skemaet over to dage, sådan at der rundt om timerne i udeskole ligger blok timer som kan inddrages, alt efter hvilket emne der arbejdes med eller om der er behov for en tur ud af huset. Placeringen over to dage har givet større fleksibilitet, mere tid til fordybelse og øget koncentrationen i undervisningen.

Vi har i skoleåret 15/16 arbejdet målrettet med børnenes trivsel. I den forbindelse har vi lavet trivselsundersøgleser og indført lege/frikvarterets aktiviteter, sådan at der altid er en voksen ude i frikvarteret. Det giver en større tryghed, specielt hos de børn som har svært ved at skabe relationer. Det har højnet den generelle trivsel, ligesom det har mindsket konflikterne, da opståede konflikter kan løses med det samme, frem for at det skal gøres, når børnene kommer ind fra frikvarter. Børnene er også blevet bedre til konflikthåndtering gennem dette forløb, hvilket vi selvfølgelig fortsætter arbejdet med løbende.

I skoleåret 16/17 arbejdede vi med P- fag som fokuspunkt det. Efter endt evaluering af P-fag resulterede det i at P-fag kom til at bestå af sløjd, håndarbejde og mad kundskab på 4-5 klassetrin, og Håndværk og design fra 4 -8 klassetrin. I Håndværk og design er der mere fokus på elevernes innovative kompetencer, hvor det i P-faget primært er færdigheder og materialekendskab der er fokus på i de tre fag.

Vi havde i skoleåret 15/16 iPad og implementering af iPad som et fokuspunkt. Vi fandt, at der var en del begrænsninger i arbejdet. Det har vi siden forsøgt at kompensere for, blandt andet ved at give forældrene et ipad-kursus og lave en iPad politik.

Det konkluderes heraf, at undervisningen samlet set holder sig inden for de rammer, der er givet i Friskolelovens §1 for frie skoler i Danmark, og derfor står mål med det, der almindeligvis kræves i folkeskolen.

 

Fremadrettet

I det kommende skoleår 2019/20 vil evalueringen og fokus ligge på en vurdering af de ændringer, som vurderingen af den samlede undervisning fremkom med, hvilket vil sige, at der skal fokuseres på den fælles evaluering, og LP gøres til en mere synlig og integreret form af vores evaluerings og arbejsmetode i hverdagen. Derudover vil vi genoptage iPad`en som et fokus punkt, da vi hele tiden har haft en forventning om, at iPad`en skulle ligge i tasken, men vi har ikke fået den brugt nok. Vi vil forsøge at implementere iPad`en mere i indskolingen, da vi syntes, den fungerer godt som et supplement til de øvrige læringsmidler. Vi vil gerne opkvalificere vores brug af iPads. Undervisningsplanerne revideres løbende, og tiltagene evalueres og vurderes i forbindelse med planlægning af skoleåret 2020-2020.

 

Skoleleder

Astrid Mulvad

Sundby Friskole

LP-møder

LP-møder er et nyt fokuspunkt. Vi vil gerne have andre øjne på aktuelle problemstillinger, så vi bliver fælles om at løse problemstillingerne og har en kontinuerlig evaluering. Vi vil gerne gøre LP-modellen til en meget mere integreret del af vores evaluerings- og arbejdsmetode i hverdagen.

Delmål for LP-møder som fokuspunkt
– Vi skal blive mere skarp på, og bedre til, at arbejde med modellen, samtidig med at vi gør den til vores egen. Efter 1. halvår evaluerer vi delmål og laver justeringer.

Evaluering af LP-møder

Vi startede rigtig godt med LP-møder. Men det blev meget de samme børn som møderne handlede om, og disse børn var der også mange andre møder i gang omkring. Så det løb lidt ud i sandet. Vi skal have lavet en ramme for, hvornår LP møderne skal ligge.

Vi skal have LP-møde på som punkt ved vores alm. læremøde, ikke som stort punkt, kun som orientering om, hvordan fx dataindsamling går.

LP-møderne bliver en del af læremødet hver 14. dag.

LP-møder fortsætter som fokuspunkt.

IPad i 0. til 4. Klasse

IPad i 0. til 4. Klasse bliver et nyt fokuspunkt. Vi har hele tiden haft en forventning om at IPaden skulle ligge i tasken, men vi har ikke fået den brugt nok. Vi vil forsøge at implementere iPaden mere i indskolingen, da vi syntes, den fungerer godt som et supplement til de øvrige læringsmidler. Vi vil gerne opkvalificere vores brug af iPads.
Delmål for brug af iPad i 0. til 4. klasse:
Vi vil at:
– forældrene får en rutine, der gør, at de får opdateret og opladet iPads, så den altid ligger klar i tasken.
– der skal afholdes et IPad kursus for forældre.
– der er en forventning om at lærerne som minimum bruger iPads en gang i ugen i fagene dansk og matematik.

Evaluering af iPad i 0. til 4. Klasse

Det er en udfordring, at der er mange af de små elever, som ikke har en iPad.

Vi skal lave en spiseseddel, som eleverne kan få med hjem, så forældrene ved hvad der skal være derpå. Og de skal vide at den skal være ladet op og klare til hver dag. Dette ville gøre det nemmere for os.

Det var svært at bruge iPad til morgenlæsning, da udvalget af børnebøger er for småt og man er igennem det materiale der er tilgængeligt ret hurtigt.

Forudsætningerne for iPad har ændret sig, så det er blevet svære og dyrere at hente de gode apps ned.

Hvis iPad skal være en del af skoletasken, så er det vigtigt at vi har nogle gode portaler.

Vi vil undersøge om chromebooks kunne være et alternativ til ipads.

IPad i 0. til 4. klasse fortsætter som fokuspunkt.

  1. klasse
    Vi har 8. klasse fra skoleåret 18/19. Vi har derfor valgt, at 8. klasse skal være et fokuspunkt. Vi har nyansat en overbygningslærer til at varetage undervisningen i de naturvidenskabelige- og sproglige fag. Samtidig er vi opmærksomme på, at med den nye 10. klassereform kan vi have 9. klasse i Sundby Friskole, hvis eleverne og deres forældre ønsker at gå på en prøve-, karakter- og eksamensfri skole og hvis man i 9. klasse og vil til optagelsesprøve på ungdomsuddannelsen eller skal på efterskole.

Delmål for 8. klasse
8. klasse bliver et nyt fokuspunkt. Vi skal have skabt en god struktur for årets gang og en kultur for at eleverne fortsætter i 8. klasse på Sundby Friskole.
– Vi skal have lavet en god struktur for diverse afleveringer og lektier, så det hele ikke rammer på samme tid.
– Vi er fortsat en prøve-, karakter- og eksamensfri skole.
– Vi evaluerer løbende hen over året i forhold til tiltag.

Evaluering af 8. Klasse

Det har været rigtig fint at have en 8. Klasse og vi synes selv at vi har haft et rigtig godt år med 8. Klasse. Vi vil gerne arbejde videre med at 8. klasse på Sundby Friskole bliver det naturlige valg, vi kan ikke på ét år danne en kultur for at 8. klasse bliver det naturlige valg, dette er noget vi skal bruge flere år på. Derfor fortsætter dette punkt også som fokuspunkt.

Vi skal blive bedre til at strukturer vores afleveringer, så de ikke skal aflevere samtidig.

  1. klasse forsætter som fokuspunkt.

Pauser
Pauser bliver et nyt fokuspunkt, da vi har valgt at 10-pausen er ny spisepause og at 12-pausen er ny frugt pause. Samtidig gør vi 10-pausen til 45 min, så der er bedre tid både at spise og lege. Dette punkt evalueres til jul.

Evaluering af pauser

Det fungerer rigtig fint at spisepause og frugtpause ligger som de gør nu. Børnene er tilpas sultne når de skal spise madpakker kl. 10 og de er tilpas sultne når de kommer i SFO.

Pauser afsluttes som fokuspunkt.

 

Morgensang

Morgensang kom på som fokuspunkt i løbet af året, da vi gerne ville have at eleverne sang mere med. Det er især de små elever som ikke synger med.

Evaluering af morgensang

Vi har valgt at lave en ugens uundgåelig så eleverne langsomt lærer nogle sange. Alle voksne har deltaget til morgensang, hvis man er mødt ind. Også har vi taget en snak med dem alle om, hvorfor vi holder morgensang og hvad vigtigheden er i det som morgensangen gør for fællesskabet. Vi synes at der var en lille effekt i disse tiltag, men at effekten langsomt forsvandt igen lige inden sommer.

Morgensang fortsætter som fokuspunkt.

Sundby Friskole bygger sit daglige virke på demokratiske principper, hvor børn, forældre og personale indgår i et forpligtende fællesskab, hvor der er plads til forskellighed. På skolen vægtes medbestemmelse, gensidig ansvarlighed, tryghed og hensyntagen til hinanden højt. Skolen er ikke tilknyttet en bestemt politisk eller religiøs retning; enhver har ret til at tro, mene og ytre sig efter egen overbevisning, så længe dette sker i respekt for andre.

Forældrene på Sundby Friskole er en vigtig del af skolens demokrati. Man har som forældre rettigheder, men også forpligtelser. Skolens opbygning hviler på demokratiske principper igennem skolebestyrelsen og den årlige generalforsamling. Skolens forældrekreds bliver i høj grad inddraget i skolens liv og dagligdag, både i form af forskellige arrangementer og i form af mere praktiske opgaver. Atmosfæren omkring skolens virke er præget af gensidig ansvarlighed, lydhørhed og fællesskab.

Børnene skal i dagligdagen på skolen opleve og lære om demokratisk praksis. De skal lære at være engagerede og aktive deltagere i et demokratisk samfund. Derfor skal de i skolen lære at være nysgerrige og give udtryk for egne meninger. De skal lære, at vi som mennesker er forskellige og har forskellige holdninger, men at vi alligevel skal respektere og acceptere hinanden.

Lærerne har en stor indflydelse på det demokratiske fællesskab i klassen og på skolen. De skal fungere som demokratiske forbilleder, som eleverne kan spejle sig i. Der skal skabes den nødvendige tryghed i undervisningssammenhænge, som er forudsætningen for, at børnene tør give deres mening til kende. Børnene skal opleve, at de bliver respekteret og opfattet som ligeværdige parter. På klassen inddrages børnene i samtalen om forskellige emner, der vedrører klassen og skolens hverdag, og der er lydhørhed overfor børnenes forslag. Børnene inddrages i konflikthåndteringer, hvor der lægges vægt på, at man lærer at lytte til hinanden samtidig med, at man får fremlagt egne meninger på en konstruktiv måde.

Det er også vigtigt, at børnene får kendskab til, hvordan et demokratisk samfund fungerer, så de selv kan udvikle sig til ansvarlige og engagerede medborgere. Igennem vores fortælletimer får de et indblik i demokratiets historie og udvikling og de får en fornemmelse af begrebet demokrati.

Udover den almene demokratiske dannelse har eleverne på Sundby Friskole mulighed for at blive valgt ind i skolens elevråd. Det er primære børn fra 4. til 8. klasse, som udover elevrådet på skolen også har mulighed for at deltage i aktiviteter under Danske Skoleelever og i kurser på lokal som på landsplan.

Morgensang

Vi starter hver ny skoledag med hele skolen at mødes til morgensang.

Her synger vi en morgensalme, beder fadervor og der bliver givet beskeder. Derefter synger vi yderligere en 2-3 sange. Under beskederne bliver der fortalt hvis dagen har særlige forhold som der skal informeres om. Måske er der ting, der skal efterlyses, eller måske er der noget der skal vises frem og fortælles om. Måske har sangene vi synger en lille historie, der skal knyttes til eller måske har den pågældende dag en særlig betydning, som der skal fortælles om. Når der er en der har fødselsdag, fejrer vi det med fødselsdagssang og lykønskninger.

Vi mener at morgensangen er et af de aller vigtige tidspunkter i vores friskoleliv. Her mødes vi alle og hilser dagen velkommen. Ved morgensangen får fællesskabet sin daglige næring. Ved morgensangen får vi sammen et skub ud i den lange og virksomme dag, vi har foran os.

Sangvalget ved morgensangen er bredt. Vi synger altid en salme for at hilse dagen velkommen. Derefter synger vi sange der passer til årstiden. Sange der handler om fællesskab og glæde. Sange der handler om sorg og savn. Sange med gode melodier der swinger. Sange der mest er for de små og sange der er gode for de større.

Vi mener, at det er godt at kende sange, der knytter sig til ethvert tidspunkt i livet. Vi vil gerne synge de sange der fylder os med glæde lige nu og her. Vi vil gerne synge de sange, som vi måske vil få brug for at kunne senere hen i livet. Til morgensangen lærer og synger vi dem alle.

Om fredagen invitere vi børnehaven med til morgensang, og så synger vi sange, der også er sjove for dem at være med til.

Morgenlæsning

Sundby Friskole fokuserer meget på elevernes læsefærdigheder.

Udover læsningen i forbindelse med den almindelige undervisning har vi 2-3 gange ugentligt en halv times morgenlæsning, hvor der læses frilæsning eller høres lydbog. På de yngre klassetrin læses der fælles tekster med klasselæreren. Dette gøres bl.a. i læsebogen, på overhead eller i en ”stor-bog”. I disse klasser bruges timerne også på højtlæsning, når fokus er på ”den gode historie”. Der inddrages også sangtekster, rim og remser.

De større elever læser både fag- og skønlitteratur. Med vejledning fra klasselæreren vælger eleverne selv, hvad de vil læse. Der fokuseres på læsetræning, læseglæde og den gode historie. I perioder arbejdes der med boganmeldelser. Eleverne læser på skift med klasselæreren i disse timer, og der er mulighed for at give ekstra læsetræning til de svage læsere.

Læsetimerne giver en stille og rolig start på dagen, hvilket mange af eleverne har behov for. Det overordnede mål med morgenlæsningen er at give eleverne tid og ro til at udvikle deres læsefærdigheder.

Fortælling

Fortælling er en af hjørnestenene i de Grundtvig/ Koldske friskoler. I fortællingen mødes vi, børn og voksne, i et forpligtende fællesskab, hvor det er fortællingen der er omdrejningspunktet. Det er nuet og tilstedeværelsen i nuet, der er gældende. Man kan ikke være passiv i det rum, som fortællingens univers har en så enestående chance for at skabe. Der sker noget med både den der lytter og den der fortæller. Gennem fortælling af historie, eventyr og myter møder børnene menneskets forhold til kamp, med godt og ondt. Det levendegøres for børnene gennem fortællingerne om livets grundvilkår. I myter og eventyr kan man mærke sig selv. Når man hører historier om, hvordan mennesker i tidens løb har forestillet sig verdens tilblivelse og når man hører om menneskers forhold til hinanden, til døden, lykken, modet, kærligheden og sorgen, bliver man fortalt ind i en verden, ikke kun i sin egen, men i vores fælles kultur og erfaringsfællesskab.

Fortællingen appellerer bl.a. til fantasien, følelserne, tilstedeværelse i nuet og til at være aktiv lyttende.

På Sundby friskole har vi fortælling på alle klassetrin 0.-8 klasse. Børnene er primært delt i to grupper. O.-3 og 4-8 klasse, mens når emnet er relevant for hele gruppen, er vi samlet. Vi har fortælling to timer om ugen fra sommer til jul og tre timer om ugen fra jul til sommer. Ved de små fortæller vi bl.a. myter, eventyr, sagn, historier fra Det Gamle- og Nye Testamente og danmarks historie. Hos de store fortæller vi bl.a. danmarkshistorie, opdagelsesrejsende, Det Nye Testamente, verdenshistorie, sagn, eventyr og genfortælling af litterære værker. Man når derved at få de samme emner og historier behandlet på flere måder i sin skoletid på Sundby friskole og derved opleve gensynets glæde. Derudover fortæller vi alt mulig andet, som vi finder relevant og inspirerende og hver enkelt lærer har også sine yndlings emner, historier og fortællinger, som de krydrer med.

Dansk faget

Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil beskrive såvel den åndelige/poetiske som den materielle/historiske virkelighed i, og omkring os. Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Danskundervisningen tager sit udgangspunkt i børnenes nære virkelighed i form af aktiviteter som at fortælle, at berette, at samtale, at læse, at skrive og at lytte. Undervisningen søges udfoldet i et forpligtende fællesskab og med respekt for hinanden.

Hensigten med danskundervisningen er at udvide børnenes begrebsverden og give dem indsigt i sig selv og livets mangfoldighed. Det vil vi stimulere ved at vise dem dele af den verden de lever i, f.eks. gennem fortælling, oplæsning/læsning og udflugter. Dette vil give dem muligheder for at afprøve og udforske gennem litteratur, billeder, film, teater, musik og i mødet med andre mennesker.

Indtryk og erfaringer bearbejder vi i mangeartede udtryksformer såsom skriftlighed, kreative aktiviteter, praktisk arbejde, mundtlige fremlæggelser, samtaler, diskussioner og drama.

På Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Vi starter tidligt med at stimulere læseprocessen ved hjælp af højtlæsning, samtale og medlæsning i et miljø med mange forskelligartede medier (billeder, bøger, plakater, ordkort m.m.)

I begynderundervisningen arbejder vi blandt andet med sprogets lyde, rim og remser, sætningers opbygning samt udvidelse af ordforråd.

Vi holder os løbende opdateret med de nyeste læseprocesteorier og som vi forholder os til. Gennem mangeartede læringsstile søger vi, at eleverne kommer til at beherske læsning som et aktivt værktøj til oplevelser og tilegnelsen af viden.

Skriftligheden, evnen til at udtrykke sig i skrift, opbygges fra børnenes tidlige tegninger og legeskrivning over begyndende beherskelse af det alfabetiske skriftsprog, til de har udviklet evnen til at skrive sammenhængende og forståeligt i forskellige genrer og dermed får evnen til at bruge skriftsproget som et værktøj i mange sammenhænge.

Mål efter 4.klasse

Eleverne skal gennem samtale med andre kunne:

  • læse enkle tekster op med god forståelse for andre.
  • genfortælle læst og fortalt stof.
  • fortælle om egne oplevelser fra hverdagen.
  • samtale og lytte i forskellige gruppestørrelser.
  • bruge sproget dramatisk – herunder også anvendelse af kropssp
  • bruge sproget til konfliktløsning med jævnaldrende.
  • lytte aktivt til andre.
  • bruge fagsprog i klassesamtaler.

Eleverne skal gennem læsning:

  • kunne læse alderssvarende tekster sikkert – herunder både fag- og skønlitteratur.
  • kunne udlede handlingen af en læst tekst – både gennem samtaler og skriftligt.
  • kunne kende forskel på faglig læsning og læsning for oplevelsens skyld.
  • have viden om grammatiske regler for sammensætningen af ord.
  • kunne læse selvskrevne tekster op i forskellige genrer.
  • kunne lytte aktivt til andres oplæsning.
  • kunne dramatisere en læst tekst i samarbejde med andre.
  • kunne søge informationer i bøger og på internettet.
  • kunne omsætte tekst til billeder og dramatisering.

 

Eleverne skal gennem skriftsproget kunne:

 

  • skrive med en læselig håndskrift og anvende den rigtige placering på linjen.
  • anvende store og små bogstaver i den rigtige kontekst.
  • anvende et varieret ordforråd og sprog i egne tekster.
  • skrive små tekster om egne oplevelser samt fiktive historier.
  • skrive en fagtekst til oplæg, ophæng eller til små fagbøger.
  • skrive med overskrift, indledning, handling og slutning.
  • sætte punktum og have viden om spørgsmålstegn samt udråbstegn.
  • anvende viden om ordklasser og lydfølgeregler.
  • stave til lydrette ord og være godt i gang med at stave til ofte brugte ord.
  • kunne beherske tekstbehandling på computer eller iPad.

 

Eleverne skal gennem litteraturarbejdet:

  • kunne deltage aktivt i samtalen omkring en fælles læst tekst.
  • have kendskab til forskellige genrer.
  • kunne perspektivere temaer fra teksterne til eget liv.
  • have kendskab til personkarakteristik.
  • kunne samtale om virkemidler og budskaber i en læst tekst.
  • stifte bekendtskab med udvalgte forfattere og deres særpræg.

Slutmål efter 8. klasse:

Eleven skal gennem samtale og kommunikation med andre:

  • kunne argumentere og informere om forskellige ting og egne holdninger
  • kunne deltage aktivt, åbent og analytisk i samtale
  • kunne bruge kroppen som udtryk
  • kunne bruge kropssprog og stemme tilpasset situationen
  • kunne analysere egen og andres kropssprog
  • have viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder
  • kunne kommunikere med nordmænd og svenskere
  • have viden om norsk og svensk i letforståelig form
  • kunne formidle egen faglig viden gennem oplæg og fremlæggelse

Eleven skal gennem læsning:

  • kunne læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
  • kunne gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning
  • kunne lave kildekritisk søgning
  • have viden om genretræk og multimodalitet
  • kunne vurdere tekstens sproglige virkemidler
  • kunne sætte tekster ind i sammenhæng
  • kunne diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster
  • kunne skelne forskellige genre
  • kunne læse lette norske og svenske tekster

Eleven skal gennem skriftsproget og fremstilling:

  • kunne skrive hensigtsmæssigt og benytte computer og iPad
  • kunne skrive i fiktive og ikke fiktive genrer
  • selvstændigt kunne formulere en afgrænset opgave
  • kunne organisere samarbejde om fremstilling
  • have viden om opgave- og problemformulering
  • kunne indsamle oplysninger og bruge indholdet
  • have viden om research og brug af dette
  • have viden om virkemidler og grafisk design
  • kunne registrere og korrigere egne og andres fejl
  • have viden om sproglig korrekthed
  • have viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout
  • have viden om formidlingsformer
  • have viden om PR
  • have viden om evalueringsmetoder

Eleven skal gennem litteraturarbejde og fortolkning:

  • kunne følge forløb og komposition i tekster
  • have viden om æstetisk sprogbrug
  • kunne undersøge teksters flertydighed
  • kunne gennemføre en analyse af en tekst
  • have viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værker og fortæller
  • have viden om metoder til fortolkning
  • kunne sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger
  • have viden om kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon

Danskundervisningen skal lede hen mod at eleverne skal kunne læse og forstå tekster, så de aktivt og reflekterende kan deltage i samtaler og diskussioner omkring teksterne og deres kontekst. Samtidig med at man kan kommunikere på forskellige måder alt efter om det er formelle eller sociale sammenhænge. Eleverne skal kunne udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Eleverne skal kunne løse komplekse opgaver, hvor de selv skal finde litteratur. De skal kunne være kildekritiske og kende forskel på bruger- og ekspertproduceret indhold. Samtidig skal eleverne kunne arbejde selvstændigt og selv planlægge og udføre diverse opgaver. Da danskfaget er et alment dannelsesfag skal undervisningen lede hen mod, at eleverne i deres videre uddannelse og senere i livet kan deltage i et samfund med demokrati og folkestyre.

Specialundervisning

På Sundby Friskole yder vi specialundervisning eller specielt tilrettelagt undervisning til de elever der har behov for specialpædagogisk støtte.

Det kan være elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har et midlertidigt behov for støtte eller sørger for undervisning af elever, der gennem længere tids sygdom eller hensyntagen til deres velfærd ikke kan undervises i skolen.

Vi samarbejder på samme vilkår som folkeskolen med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) som er rådgivning til forældre, lærere og personale om den enkelte elev.

På Sundby Friskole tilrettelægger vi undervisningen i forhold til det enkelte barns behov. Vi bestræber os på, at barnet får den maksimale støtte ud fra devisen om mest mulig i klassen og de sammenhænge barnet ellers er i. Derfor underviser vi i specialundervisningen både på at differentiere i klassen, undervisning på små hold og en til en undervisning. Vi samarbejder i forløbende tæt med forældrene.

Matematik

  1. – 3. klasse:

 Matematikken tager udgangspunkt i det nære og det som børnene møder i deres hverdag. Herigennem tilegner og erfarer børnene sig matematiske færdigheder inden for tal, geometri og praktisk matematik i anvendelse. Progressionen i matematikken går fra at få generelt kendskab til tallene frem til begyndende dialog om matematikken som begreb. Undervisningen bærer præg af det eksperimenterende, hvor børnene erfarer og tilegner sig viden gennem lege, som tager udgangspunkt i hverdagssituationer.

Børnene har tilegnet sig sådan en viden, at det at de kan udtrykke sig mere præcist om matematik, i et begyndende naturvidenskabeligt sprog, tænke i strukturer og kunne kategorisere i virkelighedsnære situationer.

0.-3. klasse indeholder følgende kompetenceområder

Algebra

  • de skal kende de naturlige tal
  • de skal have kendskab til addition, subtraktion, multiplikation
  • de skal kunne dele (dividere) på baggrund af hverdagserfaringer
  • de skal kende flercifrede naturlige tal
  • de skal kende positionssystemet
  • de skal kende enkle decimaltal og brøker i hverdagssituationer
  • de skal udvikle deres egne metoder
  • talmønstre
  • regneregler

Geometri

  • de skal kende og sortere figurer
  • begyndende forståelse af måleenheder
  • opdage sammenhæng mellem planer og enkelte rumlige figurer
  • beskrive egne tegninger af omverdenen med eget geometrisk sprog
  • kunne bygge og tegne enkle rumlige figurer
  • kunne beskrive figurens placering ift. hinanden (f.eks. foran, bagved, højre, venstre)
  • kunne fortsætte et mønster
  • kunne sammenligne enkelte figurers omkreds og areal

Statistik

  • eleverne kan ud fra deres hverdagserfaringer forudse statistiske udfald

 

4.-6. klasse:

Der arbejdes nu videre med de erfaringer som børnene har gjort sig gennem de første skoleår. Sådan at der nu, i højere grad, arbejdes med problemstillinger der er knyttet til den samfundsmæssige udvikling. Der arbejdes på dette trin med tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse.   Derudover arbejdes der med regneark og geometrisk tegning på computeren. I den mundtlige matematik arbejdes der med at kunne udtrykke sig om matematiske begreber igennem dialog, praktiske materialer og opgaveløsning, da sproget understøtter den enkeltes læring.

Hverdagserfaringer og de erfaringer som eleverne har fået i skolen, er fortsat udgangspunktet for undervisningen. Eleverne skal bygge videre på deres matematiske erfaringer ved opgaveløsning og undersøgelser både i praksis, ved dialog og skriftligt arbejde. Gennem undervisningen skal eleverne begynde at udvikle sin nysgerrighed for matematiske begreber og forståelse.

 

4.-6. klasse indeholder følgende kompetenceområder

Algebra

  • de skal kende og kunne anvende de reelle tal
  • de skal kunne addition, subtraktion, multiplikation
  • de skal kunne dele (dividere) på baggrund af hverdagserfaringer
  • de skal opstille og løse matematiske problemer
  • de skal have kendskab til digitale værktøjer
  • de skal kunne finde enkelte løsninger med uformelle metoder

Geometri

  • de skal kunne organisere og kategorisere enkle geometriske figurer og polygoner
  • de skal kende figurers rumlige egenskaber
  • de skal kende metoder til vinkelmåling samt metoder til undersøgelser af figurer
  • eleverne skal kunne gengive træk fra omverdenen

7.-8. klasse

 

Undervisningen peger hen mod, at give eleverne kendskab til og færdigheder inden for følgende matematiske begreber:

Tal og algebra

  • ligninger med potenser og en eller flere ubekendte; også ved hjælp af digitale værktøjer
  • procent, decimaltal og brøker og omregning mellem disse
  • negative tal
  • grafiske afbildninger af funktioner

Geometri

  • areal og rumfang
  • vinkler
  • målestokforhold
  • konstruktion, rumgeometri, drejning og mønstre

Statistik og sandsynlighed

  • vælge relevante deskriptorer; medianer, variationsbredde og middelværdi til indsamling af relevant data
  • kunne afbilde undersøgelsen med relevant grafisk billedmateriale
  • kunne beregne kombinatoriske muligheder
  • undersøge tilfældighed og chancestørrelser gennem tilfældigheder og simulering

Matematik i anvendelse

  • handelsregning og valuta
  • hastighedsberegninger og Newtons love
  • rentesregning

Udeskole

Udeskole på Sundby Friskole foregår tirsdag og torsdag over i alt 4 lektioner. Alle elever i indskolingen har udeskole, hvor der undervises udenfor klasseværelset, primært på skolens egen grund (i vores skoleskov, i vores træhus, i skolehaven og ved vandhullet) men også i nærområdet ved fjord og strand, i molergraven, i nærliggende skovområder eller i forbindelse med besøg på virksomheder, museer, kirker, biblioteket eller andet. På udeskoledagene undervises der nogle gange i grupper på tværs af årgange og alder og andre gange klassevis.

Formål:

Formålet med udeskolen er:

  • at følge årets gang i naturen.
  • at lære børnene om den nære natur, der omgiver dem.
  • at give børnene tid og ro til fordybelse.
  • at tilbyde børnene læring gennem iagttagelse, afprøvning, erfaring og erkendelse.
  • at styrke børnenes sociale kompetencer.
  • at styrke børnenes evne til samarbejde og selvstændighed.
  • at gøre børnene robuste både fysisk og mentalt.
  • at lave natur/teknik undervisning, der inddrager krop og sanser.
  • at tilbyde børnene mere fysisk aktivitet.
  • at lære børnene basale færdigheder såsom at lave mad over bål, dyrke jorden og høste egne råvarer til madlavning, passe et stykke natur med både planter og dyr, bruge hænderne til håndarbejde og håndværk.

Indhold:

Indholdet i udeskolen knytter sig primært til faget natur/teknik men kan indeholde tværfaglige emner med relation til fagene dansk, matematik, historie, religion, musik, idræt, sprog, billedkunst, hjemkundskab og håndværk.

I udeskolen udforsker vi livet i det nære miljø (mennesket og naturen omkring os) og det fjerne miljø (universet og livet langt væk fra os) igennem oplevelse, handling og forståelse, for at gøre det nære alment og det fjerne nærværende.

Gennem konkrete oplevelser og handlinger gør børnene erfaringer med de emner, vi arbejder med. Erfaringerne omsættes til forståelse gennem samtale og bearbejdning.

I starten af skoleforløbet arbejdes der meget med nære og genkendelige emner. Efterhånden inddrages emner fra den fjerne omverden, så der opleves en progression fra konkret erfaring til abstrakt erkendelse.

Eksempler på emner i udeskolen:

  • Byg en vejrstation, hvor du kan måle temperatur, vindstyrke og luftfugtighed.
  • Lav ting af træ. Besøg et savværk og en virksomhed der f.eks. laver møbler. Tegn, regn, læs og skriv og lær om dit træ.
  • Høst og landbrug. Forarbejdning af landbrugets og årstidens afgrøder.
  • Skovens dyr og fødekæder i naturen.
  • Leg og forsøg med vands tre tilstandsformer.
  • Fuglene i naturen, fodring, fuglestemmer, redebyggeri.
  • Spireforsøg, fotosyntese og lav din egen skolehave.
  • Besøg en kunstner. Arbejde med symboler og udsmykning i uderummet.
  • Brobygning og konstruktion. Vi bygger i rafter. Tegner, beregner og bygger.
  • Besøg i den lokale kirke. Billedjagt efter kristne symboler. Kirkebyggeri og kristendom.
  • Lav forgængelig kunst i naturen.
  • Danskværksteder. F.eks. grammatik og løbeskrivning, litteraturværksted og rollespil.
  • Matematikværksteder. F.eks. mål og vægt. Spil med de 4 regningsarter.
  • Troldejagt og eventyr i skoven.

 

Mål for udeskole efter 2. klasse:

  • Eleverne skal kunne beskrive udvalgte dyr og planter fra hverdagen
  • Undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd
  • Kende menneskets krop og sanser
  • Kunne forbinde årstiderne med vigtige begivenheder i naturen
  • Beskrive vigtige funktioner og begivenheder i lokalområdet
  • Kan illustrere udvalgte emner, insekter, vejr og årstider
  • Lære at tage hensyn til dyr, planter og natur og lære at begå sig på en korrekt måde
  • Give eksempler på ressourcer i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald
  • Kendskab til vandets tilstandsformer

Mål for udeskole efter 4. klasse:

  • Eleverne skal kunne kende forskellige materialers oprindelse
  • Kende navn på flere dyr og planter, hvor de lever og hvordan de lever
  • Beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis
  • Have en forståelse for menneskets og dyrenes anatomi
  • Bruge enkle udtryk i beskrivelsen af vejr iagttagelser, herunder temperatur, nedbør, vindstyrke og sigtbarhed
  • Har kendskab til sund livsstil
  • Beskrive og give eksempler på dyr og planter fra alle verdensdelene
  • Beskrive hvordan vi lever i de forskellige verdensdele
  • Kende hovedtræk af Jordens, planter og livets udvikling og planeternes indbyrdes bevægelser
  • Kunne sortere affald i organisk og ikke organisk materiale.
  • Kende vigtige steder i Danmark og Europa.
  • Skal mundtligt og skriftligt kunne formidle egne data og centrale fagord.
  • Kan gennemføre undersøgelser af energiformer
  • Eleverne kan beskrive interessante modsætninger mellem produktionsforhold
  • Eleverne kan fremstille enkelte elektriske kredsløb ud fra diagrammer
  • Eleverne har kendskab til Archimedes lov igennem praktiske forsøg

0. -4. klasse

I begynderundervisningen fokuseres på nære og genkendelige emner. Der fokuseres på ordforrådet og udtale, samt små korte sætninger, sproglege, sange, rollespil, letlæselige tekster med lyd- og billedstøtte. I forbindelse med den engelske grammatik fokuseres der på ental og flertal og en begyndende fornemmelse for nutid og datid. Det er vigtigt, at der skabes en atmosfære i klassen, så alle tør udtrykke sig på engelsk. Eleverne skal anvende enkle kommunikationsstrategier, bl.a. i form af kropssprog og mimik. Eleverne skal tilegne sig forståelse af helheder frem for detaljer, og de skal have mod på at gætte i forbindelse med det talte sprog, lytte og læsetekster. Der fokuseres på emner som familie, skole, byer, interesser, fritid, ferier og højtider. Dette gøres bl.a. gennem engelsksprogede sange, rim, remser, lege, danse, spil og fortællinger.

Mål for engelsk efter 4. klasse:

  • Forstå et enkelt talt engelsk om nære emner, samt følge med i enkelte lyd- og billedmedier.
  • Deltage i sproglege, sange o. lign.
  • Læse og skrive enkle ord og små sætninger.
  • Anvende og udtale et grundlæggende ordforråd.
  • Have en begyndende forståelse for den engelske grammatik.
  • Have mod på at gætte, udtrykke sig og skrive, selvom den sproglige formåen endnu ikke slår til.
  • Bruge kropssprog og mimik for at gøre sig forståelig.
  • Kende til eksempler på engelsksprogede sange, rim og remser.

5.- 8. klasse

I engelsk i 5.- 8. klasse stilles der større krav til elevernes kommunikative færdigheder. De bliver bl.a. trænet i at føre samtaler, stille spørgsmål og udveksle informationer med hovedvægt på kendte og centrale emner og situationer. Mundtligheden trænes også i forbindelse med rollespil, som klasserne opfører for hinanden. Eleverne bliver trænet i at referere i et enkelt sprog inden for de emner vi arbejder med. Herved videreudvikles ordforrådet. Der læses både skøn- og faglitterære tekster, hvor der fokuseres på helhedsforståelsen. Der læses og skrives breve, historier, digte, beskrivelser og meddelelser. Dette understøttes af lyd og billeder. Der arbejdes fortsat med at videreudvikle elevernes kommunikationsstrategier. Udover at anvende kropssprog trænes eleverne i at omformulere sig, for at gøre sig forståelig, hvis der f.eks. er et ord, de ikke kender. Eleverne trænes i grammatiske færdigheder, såsom ordklasser, ental og flertal og verbernes former. Der tilstræbes, at undervisningen og samtalerne i videst muligt omfang foregår på engelsk. Udover Storbritannien og USA sættes der også fokus på andre engelsktalende lande, som f.eks. Irland og Australien. I arbejdet med kulturer og levevilkår arbejdes der med skøn- og faglitteratur, og der anvendes i højere grad musiktekster, blade, film, tv og Internet.

Slutmål efter 8. klasse:

  • Forstå hovedindhold af talt engelsk og af lyd- og billedmedier om emner fra dagligdagen.
  • Forstå skrevne tekster, evt. med lyd- og billedstøtte.
  • Udtrykke sig mundtligt, samt fremlægge et forberedt emne eller rollespil.
  • Stille spørgsmål og udveksle informationer og synspunkter inden for centrale emner og situationer.
  • Udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.
  • Anvende et centralt ordforråd, samt udtrykke sig med en forståelig udtale.
  • Anvende centrale grammatiske regler om især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse, når der tales og skrives.
  • Stave hyppigt anvendte ord.
  • Anvende kommunikationsstrategier, herunder kropssprog, mimik og omskrivninger.
  • Anvende en ordbog, både i bogform og på nettet, samt anvende computerens stavekontrol.
  • Anvende elektroniske medier til kommunikation og informationssøgning.
  • Kende til eksempler på levevilkår i engelsktalende lande.
  • Kunne anvende og producere multimodale tekster.

Musik

  • Vi starter hver dag med morgensang, som er fælles for alle. Der bliver lagt vægt på at udbrede elevernes kendskab til de danske sange, samt give dem et indblik i udenlandske sange. Vi synger salmer, sange om årstiden, sange om dagen, venner, naturen m.m.
  • Hvert år får vi besøg af et band eller et andet musikarrangement igennem en forening der hedder ”Levende Musik i Skolen.”
  • Hvert år kommer unge klassiske musikere på besøg fra ”Thy Masterclass”. De spiller klassisk musik og fortæller om dem selv og deres instrumenter.
  • Hvert forår holder vi en musikfestival, hvor eleverne spiller og synger noget af det, som de har lært. Musikfestivalen er et højdepunkt for musikundervisningen, da det er godt, at kunne afslutte et forløb med at vise sit produkt frem for forældre og venner af skolen.
  • Hvert år spiller vi et teaterstykke, hvor hele skolen er involveret. Også der spiller musikken en væsentlig rolle.

 

Musik i 0.-4. kl.

I musiktimerne leger vi med musikken i alle dens former. Vi lærer sange som vi synger, danser, spiller, mimer, klapper, leger, improviserer og evt. tegner til.

Mål

  • eleven kan synge med på nye og ældre sange og salmer
  • eleven har viden om tekst og melodi
  • eleven kan deltage i sanglege og derigennem få en kropslig fornemmelse af puls
  • I de små klasser lægges de første byggesten til forståelse af rytme, komposition, form og nodelære. Vi spiller på instrumenter. I starten på Off instrumenter (xylofon, klokkespil og andre ikke elektriske instrumenter) men bygger siden på med de elektriske. Vi prøver kræfter med både rytmiske, men også klassiske sange og værker.
  • eleverne lærer basale rytmer og noder samt at beherske dette ved brugen af blokfløjte
  • eleven skal kunne lytte efter forskellige instrumenter og former i musikken, det opøves gennem aflytning samt bearbejdning af klassiske værker
  • eleverne arbejder med sanglege, hvor der er et sæt spilleregler, man skal forholde sig til         (f.eks. gamle sanglege og folkedans) og vi lærer andre sanglege, hvor improvisation og fantasi er i højsædet.

Musik i 5. til 8. kl.

 Fra 5. til 8. klasse består den ugentlige musikundervisningen af én obligatorisk musiktime og en time med et tilvalgsfag, som vi kalder band.

Obligatorisk musik.

  • I de obligatoriske musiktimer bygges der videre på musikundervisningen fra de små klasser.
  • Sangrepertoiret udbygges fortsat. Eleverne arbejder videre med kendskabet til noder. De prøver skolens forskellige instrumenter i sammenspil (både akustiske og rytmiske instrumenter).
  • Vi arbejder videre med kendskabet til musikkens opbygning i melodi, harmoni, rytme og form.
  • Eleverne prøver kræfter med improvisation og komposition.
  • Kendskabet til forskellige stilarter indenfor musikken udbygges og store musikere igennem historien præsenteres og lyttes ti

Band

Skolen har et tilbud om band-undervisning én time om ugen. I band undervises der i mindre hold. Vi spiller fortrinsvis kopinumre, som vi lytter af og prøver at genskabe med vores egen lyd og form.

Børnene vælger nu fortrinsvis et bestemt instrument, som de derved bliver bedre til at beherske.

Vi optræder flere gange om året. Fast er skolens musikfestival hvert forår, hvor alle skolens musikhold optræder. Dertil siger vi også gerne ja til at optræde til forskellige arrangementer, både på og udenfor skolen, når lejligheden byder sig. Igennem årene har børn fra Sundby Friskole således optrådt til mange forskelligartede ting såsom arrangementer i kirken i Sundby, Julebazar i Vigsø Feriecenter, musik- og fortælledag for alle øens fribørnehaver og musikfestivaler på andre friskoler.

Undervisningen i håndarbejde, sløjd og madkundskab har vi valgt at samle i det vi kalder P-fag. Fra 5. til 6. klasse har eleverne ugentligt 2 lektioner. Skoleåret er delt i seks på en sådan måde, at børnene gennem et skoleår har to perioder med alle tre fag. Derudover indgår fagene ofte som en del af vores emneuger. Vi ser p-fag som et fag, hvor det er glæden og udfordringen ved håndens arbejde, der omsætter uforarbejdede råvarer i bred forstand til et produkt. Det være sig tekstiler, garn, madvarer eller f.eks. træ og ben. Det er glæden ved at skabe og lære teknikker, der gør en i stand til at forvandle en råvare til et produkt, der kan bruges, som skal være det bærende for undervisningen i P-fag.

Håndarbejde:

I faget håndarbejde arbejdes der med såvel den designmæssige og produktorienterede del af faget om de håndværksmæssige fagområder. I vores emneuger arbejder vi meget med de samfundsmæssige og kulturelle sider af faget. Undervisningen skal blandt andet sætte børnene i stand til at beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker, kende relevante fagudtryk, fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer, formgive med et personligt præg, eksperimentere med materialer, form og funktion og fremstille produkter med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder. For at sætte børnene i stand til dette, arbejdes der konkret med bl.a. fremstilling af egne kostumer til teater, syning på maskine og i hånden, strik, hækling, vævning, og plantefarvning. Ligesom der i emneugerne arbejdes med gamle eller andre kulturers forarbejdning og tilblivelse af brugsgenstande f.eks. tekstiler, herunder forarbejdning af råmaterialer såsom uld og skind.

Sløjd:

I faget sløjd arbejdes der med såvel den designmæssige og produktorienterede del af faget som de håndværksmæssige fagområder. I vores emneuger arbejder vi meget med de samfundsmæssige og kulturelle sider af faget. Undervisningen skal blandt andet sætte børnene i stand til at beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker, kende relevante fagudtryk, fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer, formgive med et personligt præg, eksperimentere med materialer, form og funktion og fremstille produkter med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder, bruge relevante værktøjer på en sikker og forsvarlig måde. For at sætte børnene i stand til dette arbejdes der konkret med bl.a. produkter fremstillet i træ og ben, men også andre materialer så som rav, sten og metaller inddrages, ligesom der er blevet smedet. I emneugerne arbejdes der med f.eks. fremstilling af rekvisitter til teater, smykkefremstilling og uforarbejdede råvarer direkte fra naturen f.eks. pil og andre træsorter, hvilket børnene har været vant til fra små i udeskolen, hvor det er småsløjd af naturens egne materialer, der har hovedvægten.

Madkundskab:

I faget madlavning arbejdes der såvel med den kulturelle del af faget, herunder måltidernes betydning for f.eks. fællesskabet, livskvaliteten og æstetikken og generelt med sundhed. Måltidet, maden og råvarerne skal være behandlet og fremstillet på en hygiejnisk korrekt og forsvarlig måde og sådan at børnene kender alment kendte hygiejniske principper, tilrettelægge arbejdsprocesser og er i stand til at tilberede og planlægge et måltid, der er sundt som dagligdagsmad. De skal kunne planlægge og vide, at der er forskel på hverdag og fest. Endvidere skal de kende almindelige redskaber, teknikker og fagudtryk i børnehøjde, ligesom råvarekendskab og madens vej fra jord til bord indgår som en naturlig del af faget. For at sætte børnene i stand til dette, arbejdes der konkret med bl.a. ernærings- og hygiejnelære, fremstilling af retter og produkter der er kogt, bagt, syltet, grillet, sprængt og saltet, samt madlavning på f.eks. bål, i grube. Endvidere planlægger og fremstiller børnene mad og bagværk til den årlige musikfestival.

Idræt

Idræt foregår på alle klassetrin på Sundby Friskole, og der arbejdes indenfor følgende områder af idrætten: Atletik, leg, gymnastik, boldspil, ude-aktiviteter, rytmiske bevægelser, dans, sundhed og idrætskultur.

Det centrale i faget er arbejdet med kroppen og dens muligheder i mange forskellige sammenhænge. Arbejdet med kundskaber og færdigheder foregår både alene og sammen med andre. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

Grundlaget for faget idræt er dels de faglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, kropslige, sociale og kulturelle kompetencer, og dels elevernes egne og fælles erfaringer, oplevelser, fantasi og følelser. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Faget idræt skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel.

I undervisningen skabes der situationer, hvor eleverne deltager i idrætslige aktiviteter og afprøver, udfordrer, udvikler og opøver deres kropsbevidsthed og motoriske færdigheder. Vi arbejder med at skabe rum for at fremme elevernes tillid og samarbejde. I idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og andre.

I idrætsundervisningen er det vigtigt at vi hos eleverne skaber forståelse for tolerance, således at alle elever, uanset deres forudsætninger og formåen, oplever accept. Begrebet fairplay skal være integreret hos eleverne.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan anvende komplekse bevægelsesmønstre, eleverne skal kunne vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv og kende til mange forskellige former for idræt.

Gennem:

  • atletik skal eleverne have færdigheder inden for løb, spring, hop og kast.
  • leg skal elevernes grundlæggende bevægelsesmønstre, indlevelsesevne, kreativitet og sociale kompetencer komme i spil. Samtidig arbejdes der med nye og gamle lege og idrætsgrene, som giver eleverne forståelse for idrætskulturen.
  • gymnastikken skal eleverne lære om kropsbeherskelse, kropsbevidsthed, og kendskab til begreber som afsæt, forflytning, sving, kip, rotation, balance, spænding/afspænding og bevægelsesrytme.
  • boldspil skal eleverne lære at mestre kaste, gribe, sparke, drible, slå, aflevere og modtage med forskellige bolde og slagredskaber.
  • rytmiske bevægelse og dans skal eleverne lære om trin, hop, spring, balance, drejninger, sving, bøjninger samt anvendelse af forskellige stilarter og genrer, retninger og planer opøver kropsbevidsthed og bevægelsesudtryk.
  • udeaktiviteter får eleverne mulighed for at opleve samspillet mellem natur og fysisk aktivitet.

Gennem alle disse eksempler vil eleverne også træne og øge deres motoriske evner, samspillet med hinanden og arbejde med sundhed.

Svømning

Eleverne fra 1.- 3. klasse har svømning halvdelen af skoleåret og eleverne fra 4. – 6. klasse har svømning den anden halvdel af skoleåret. Det betyder, at eleverne har svømning fra 1. til og med 6. klasse på Sundby Friskole.

Svømmeundervisningen indeholder: Leg i vand, svømning, de forskellige svømmediscipliner, bjergning og sikkerhed i vand. Vandaktiviteter giver muligheder for øget kropsbevidsthed ved at fornemme kroppen i et andet element. Eleverne gennemgår de forskellige svømmestilarter, og arbejder med at få gode svømmefærdigheder og mulighed for at forbedre deres teknik.

Tysk

Når eleverne i Sundby Friskole kommer i 5. klasse, skal de have tysk. Vi mener, det er vigtigt, at eleverne modtager tyskundervisningen i trygge omgivelser. På den måde får eleverne mest ud af undervisningen. Når de er i trygge omgivelser og er sammen med nogen de kender, har de bedre mod på at ”kaste sig ud i det ukendte”. Her menes der, at de bedre tør tale tysk, selv om det er et nyt sprog. Emnerne, vi beskæftiger os med i tysk fra 5- 8. klasse er:

  • Tyskland
  • Danskere i Tyskland
  • Tyske pennevenner/penneveninder
  • At være barn i Tyskland
  • Børns hverdag i Tyskland contra børns hverdag i Danmark
  • Arbejde med Tyskland som land; også historisk.
  • Arbejde med medier. Herunder billeder og film
  • Stave enkle ord og udtryk

Mål for tysk efter 8. klasse:

  • Gennem arbejdet med tysk udtale og sprogets melodi skal eleverne optræne sproglige færdigheder og lydlig opmærksomhed
  • Præsentere genkendelige emner ved brug af korte og længere sætninger i talesprog og skriftsprog
  • Udvikle en god udtale, så de bliver i stand til at føre en samtale og kunne redegøre for egne holdninger
  • Får en forståelse for tysk grammatik på begynderniveau
  • Være i stand til at opføre et simpelt teaterstykke på tysk
  • Udvikle et tilstrækkeligt ordforråd
  • Anvende ordbog og opslagsværker – analogt og digitalt
  • At gætte kvalificeret i forbindelse med lytning, læsning og det skriftlige arbejde
  • Kan sammenligne tysk kultur med egen kultur
  • Kan møde en tysktalende kultur fordomsfrit
  • Har viden om sprogets slægtskab med dansk

Naturfag

Undervisningen i naturfag tager udgangspunkt i elevernes egen hverdag og erfaring, så undervisningen gøres vedkommende for den enkelte elev. Der bygges videre på den viden eleverne har fra natur-teknik-undervisningen.

Den teoretiske del af undervisningen i naturfag anskueliggøres gennem oplevelser og øvelser, der er en vigtig del af undervisningen. Øvelserne varierer og kan f.eks. være afprøvning af teorier, observation og registrering, undersøgelser og eksperimenter. Undervisningen lægges op til at eleverne arbejder med egne hypoteser og de på sigt skal blive i stand til at kunne ræsonnere sig frem til relevante problemstillinger og ud fra egne hypoteser kunne arbejde med og konkludere på problemstillingerne.

Naturfagsundervisningen skal dække følgende fag: Fysik, kemi, biologi og geografi således at timefordelingen vægter 50 procent fysik/kemi og 25 procent geografi og biologi

I naturfag arbejdes der tværfagligt med følgende fokusområder:

  • produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
  • drikkevandsforsyning for nutidige og fremtidige generationer
  • bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
  • den enkelte og samfundets udledning af stoffer
  • strålingsindvirkning på levende organismers levevilkår
  • teknologiens betydning for menneskets sundhed

Biologi

  • cellers opbygning og mikrobiologi
  • vandets kredsløb
  • carbons kredsløb
  • kulstofs kredsløb
  • krop og sundhed
  • planters opbygning
  • evolution
  • økosystemer
  • udvalgte organismers vækstvilkår
  • fotosyntese og respiration
  • eleverne skal kunne aflæse og analysere en model eller et kredsløb

Geografi

  • istider og landskabsdannelse
  • jordkloden og dens klima
  • globalisering og menneskers levevilkår
  • naturgrundlaget; modeller til forklaring af landskaber, naturudnyttelse og bæredygtighed
  • jordbundsprofiler
  • demografi og naturfænomener
  • verdensdele og verdenshave
  • solens betydning for livet på jorden og UV-indeks
  • Vejr og klima: Vejrforudsigelser, temperatur, vand, lufttryk

Fysik/kemi

  • Verdens byggesten: Atomer, grundstoffer, det periodiske system, molekyler.
  • Hverdagskemi: Syrer og baser, fortynding og neutralisation, salte og krystaller samt pH-værdier
  • energiproduktion og -omsætning samt forskellige grønne energikilder
  • stofkredsløb, herunder stoffers forskellige tilstandsformer, kredsløb og dencitet
  • jorden og dens ressourcer, herunder råstoffernes begrænsede mængde
  • eleverne skal opnå viden om sikkerhed og korrekt omgang med lokalet

Samfundsfag

Politik

  • Eleverne skal kunne tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt
  • Eleverne skal kunne identificere demokratiformer og andre styreformer
  • Eleverne kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet
  • Eleverne kan diskutere sammenhæng mellem demokrati og retsstat
  • Eleverne kan identificere ideologiske budskaber i politiske ideologier og grundholdninger
  • Eleverne kan redegøre for beslutningsprocesser i Danmark og forholdet mellem stat, region og kommune
  • Eleverne skal lære om formelle og demokratiske beslutningsprocesser, lære om sammenhæng mellem demokrati, retsstat og grundlæggende rettigheder; herunder grundloven
  • Eleverne skal have kendskab til politiske frihedsrettigheder
  • Eleverne skal have viden om de internationale menneskerettighedserklæringer herunder børnekonventionen
  • Eleverne skal have viden om politiske partier og diskutere partiernes placering samt have bevidsthed om, at placeringerne kan flyttes
  • Eleverne kan redegøre for hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse
  • Eleverne er bevidste om brugen af medier til at påvirke den politiske dagsorden

Økonomi

  • Eleverne kan diskutere rollerne som forbruger; roller, rettigheder, adfærd
  • Eleverne kan redegøre for det økonomiske kredsløb
  • Eleverne har kendskab til økonomisk vækst og bæredygtighed

Sociale og kulturelle forhold

  • Eleverne kan redegøre for sociale grupper og fællesskaber og disses identitetsdannelse
  • Eleverne kan analysere sociale forskelle ved brug af faglige begreber
  • Eleverne har kendskab til pligter og rettigheder i et demokratisk samfund
  • Eleverne har viden om menneskerettigheder, børnekonventionen samt børns rettigheder
  • Eleverne kan diskutere kulturens betydning for individer og grupper
  • Eleverne skal opnå en forståelse af begreber om sociale og kulturelle forhold
  • Eleverne skal kunne deltage på en ordentlig måde i politiske debatter og have en forståelse af, at der er forskellige holdninger og divergerende spørgsmål inden for det politiske felt

Eleverne skal opnå viden om samfundsfaglige undersøgelsesmetoder og brugen af kulturteknikker og digitale midler til formidling. De skal have kendskab til informationssøgning og lære kildekritisk læsning

Historie

Historie i Sundby Friskole er et selvstændigt fag fra 4.- 8. klasse.
Fra 0.-4. klasse indgår historiefaget som en del af fortælletimerne og i
de historiske emneuger.

Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske
overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge
og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv.

Historieundervisningen på Sundby Friskole har gennem en historisk
-poetisk tilgang til formål at oplive og oplyse på en sådan måde, at
eleverne får en historisk bevidsthed og identitet. Undervisningen skal
med sin kronologi sætte eleverne i stand til at se sammenhænge i såvel
danmarkshistorie og i verdenshistorien og dermed give eleverne en
bevidsthed om, at begivenheder i verden har indflydelse på historien i
Danmark og at Danmark har indflydelse på historien i verden. Endvidere
skal undervisningen lede frem mod, at eleverne får en bevidsthed om, at
de er såvel historie skabte som historie skabende.

Når eleverne afslutter efter 8. klasse, har vi en forventning om, at
undervisningen har ledt frem mod, at eleverne har været gennem følgende
tidsperioder og blandt andet hørt om:

0.-3. klasse

Sagn fra Danmark og Norden

Den danske oldtid – fra jægerstenalderen til vikingetid

(13.000 f. Kr. – 1050 e. Kr.)

  • Stenalder
  • Bronzealder
  • Jernalder
  • Vikingetid
  1. a) Sagnkonger
  2. b) Islandske sagaer

Middelalder

Historiske personligheder f.eks. H.C. Andersen, Astrid Lindgren, Mozart, Carl Nielsen, Leonardo Da Vinci

4.-6. klasse

Eleverne kan relatere og reflektere over deres eget liv og hverdag i
forhold til de historiske perioder de arbejder med. Eleverne har stiftet
bekendtskab med at anvende kilder og har en begyndende forståelse for
at en historisk beretning er skrevet ind i en kontekst og med et bestemt
formål. Derfor er det vigtigt, at eleverne øver sig i brug af såvel
lokale kilder som let tilgængelige kilder for at opnå viden og metoder
til det kildekritiske arbejde. Kildekritik er en integreret og
funktionel del af arbejdet med alle emner og temaer.

Emner og temaer kan f.eks. være:

1200-tallet – 1800-tallet

Middelalderen

Renæssancen

De store opdagelsesrejser

Reformationen

Enevælden

Oplysningstiden

Den franske revolution

6.-8. klasse.

  • Eleverne kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger
  • Eleverne kan opstille historiske scenarier ud fra bestemte
    tidsperioder og konstruere historiske fortællinger med enkelte
    sammenhænge mellem fortidstolkning og nutidsforståelse.
  • Eleverne kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder og forklare sammenhænge mellem fortid, nutid og fremtid.

Emner og temaer i 6.-8. klasse:               

1700 – 1850

  • Industrialiseringen
  • Revolutionerne
  • Nationalisme
  • Kolonitiden
  • Stænderforsamlingerne
  • Treårskrigen
  • Enevældens fald
  • Grundlovens indførelse

1850 – 1920

  • De store opfindelser
  • Stormen på Dybbøl 1864
  • Klassekampen
  • De frie skoler og andelsbevægelsen
  • Russisk revolution
  • Systemskiftet 1901
  • Kvinders valgret
  • Verdenskrig

1920-1940

  • Danmark og verden i 20`erne og 30`erne
  • Kanslergadeforliget
  • Verdenskrig

Spotdage

Én til to gange om året laver vi spotdage. Spotdage handler om at vi sætter fokus på ét emne og arbejder med det en hel dag. Emnet kunne være en person, en begivenhed, en mærkedag eller noget helt andet. F.eks. kunne emnet være Kresten Kold, Grundtvig, Carl Nielsen m.m.

Vi arbejder på spotdagene intenst og meget målrettet med det valgte emne. Eleverne er blandet på kryds og tværs af klasserne, så de kan nyde godt af hinandens forskellige kompetencer, samtidig med at de små kan lære fra de store og de store får mulighed for at hjælpe de små.

På spotdagene ser vi at eleverne er meget koncentrerede og fokuserede, da de også ved at det kun er denne ene dag, hvor vi arbejder med det givne emne.

Formålet med disse dage er at sætte spot på emner, som vi synes er vigtige for eleverne, men som ikke er store nok til at fylde en hel emneuge.

Emneuger

Hen over året i Sundby Friskole har vi mellem fem – syv omlagte uger, som vi har fået tradition for at bruge til forskellige aktiviteter. Vi har hvert år en teateruge, to klasseuger, en musikfestivaluge, en projektuge og to uger, som vi bruger på større emner. Vi har relativt mange uger, som ikke er i normalt skema. Det er fordi, vi mener, at der skal være en vekselvirkning mellem almindelig skemalagt undervisning i klassen og undervisning, hvor vi bryder op og har tid til fordybelse i et emne eller i et fag på tværs af årgange og klasser. Det kan være hele skolen, som deles ud på blandede hold fra 0. – 8. klasse, og det kan også være over færre årgange. Det kommer an på emnet eller faget, som vi ønsker belyst. Et andet væsentligt aspekt ved de omlagte uger er, at alle børn som voksne får mulighed for at bidrage med det, de kan, og lærer nye sider af sig selv og andre at kende. I disse uger dyrker vi fællesskabet og vigtigheden af fællesskabet, nye venskaber opstår og nye sider bliver synlige. Vi lærer hinanden bedre at kende og vi får i fællesskab erfaringer og oplevelser, som vi kan bygge videre på i det daglige.

Historiske emneuger: Formålet med disse uger er, at børnene får kendskab til et bestemt historisk emne eller periode, som vi ønsker, at de skal have tid til at fordybe sig og udtrykke sig i. De skal på egen krop erfare f.eks. hvordan det er at leve i en bestemt tid. Der skal både være tid til hånd og ånd, såvel i hverdagen som i anderledes uger, med det mener vi, at der skal både være et oplysnings aspekt og praktiske gøremål, som kan belyse emnet fra flere vinkler. Udover det faglige ønsker vi også at børnene møder hinanden på tværs af alder og klassetrin for at få fælles oplevelser og erfaringer. Disse uger starter typisk med en ekskursion eller et input af en ude fra, som kan give os en fælles referenceramme at tage afsæt i.

Hen over årerne har vi i disse uger arbejdet med: Sundby i 20`erne, vikingetid, Kina, middelalder, Danmarks oldtid og Danmark i 1900-tallet.

Vi vælger ca. hvert andet år at lave forskellige udsmyknings projekter til forskønnelse af vores skole. Det er uger, hvor det billedkunstfaglige og det kreative er i fokus. I disse uger laver vi udsmykning til skolen, som skal blive på skolen i modsætning til de kreative fag vi har i dagligdagen, hvor børnene typisk må tage deres produkter med sig hjem. I disse uger arbejder vi om et fællesprodukt, som skal kunne smykke vores skole i årene frem. Vi har tidligere arbejdet med udsmykning af gangene over emnet nordisk mytologi, lavet naturkunst til oplevelse i vores have og mosaikker ude i skolegården, puder til hygge i sofaen. Vi har i samarbejde med en kunstner lavet et stort fælles maleri i vores gymnastiksal. I skoleåret 2018/19 har vi udsmykket udearealerne under emnet insekter. Også her var fællesskabet og den skabende proces i centrum.

Musikfestival: En lørdag hvert år sidst i maj eller først i juni afholder vi musikfestival. Det er et samarbejde mellem skolen og forskellige foreninger fra byen. Det er en udendørs koncert, hvor alle musik og bandhold på skolen spiller og synger numre, som de har øvet sig på gennem musikundervisningen i løbet af skoleåret. Og ligesom til andre festivaler, er det også muligt at købe mad og drikke på pladsen. Børnene arbejder i ugen op til festivalen med at lave mad og kager, som de sælger på dagen. De sætter telte op og laver udsmykning, og så laver de en markedsplads, hvor der er boder med forskellige aktiviteter. Det er kun børnenes fantasi, der sætter grænsen, og de bestræber sig altid, på at der er en ny aktivitet man kan prøve. Vi inviterer de andre skoler på egnen til at komme med deres band eller musikhold. Det er en festlig dag og en travl uge, hvor børnene gerne skulle mærke, at det er vigtigt, at man løfter i flok og at alle bidrager med det, de kan.

Ud over de tidligere beskrevne uger, har vi også to klasseuger, en om efteråret op mod jul og en om foråret. I disse uger har børnene klasselæreren hele ugen. Det giver både børnene og klasselæreren mulighed for at dyrke og styrke fællesskabet i klassen og vælge emner, som kræver, at man har god tid til fordybelse.

Lejr-tur.

Alle elever på Sundby Friskole tager en gang om året på lejr sammen med skolens personale.

Indholdet af turene har varieret mellem kulturelle oplevelser og oplevelser i naturen.

Vi vægter de fælles oplevelser og det sociale samvær på tværs af aldersgrupperne højt. Vi forsøger at give børnene nogle fælles oplevelser, som senere kan få betydning for klassernes sociale liv.

Lærerne og børnene lærer hinanden at kende på ens/lige vilkår og opnår dermed også at få nogle fælles referencepunkter til videre brug i hverdagen.

Elever og faglærerne i 5. eller 6. klasse tager på lejr-tur til København. Her deltager eleverne i mere undervisningsrelaterede oplevelser. Eleverne forberedes på seværdigheder, kulturel baggrund og historie inden afgang og turen inddrages i undervisningen efter hjemkomst.

Elever og faglærer i 7. klasse tager på lejrtur til Island. Eleverne forberedes på seværdigheder, kulturel baggrund og historie inden afgang og turen inddrages i undervisningen før og efter hjemkomst.

Elever og faglærer tager i 8. klasse én uge på skitur til Sverige.

Teateruger

Én gang om året sætter skolens elever et teaterstykke op. Projektet strækker sig over 1 ½- 2 uger. Teaterstykket er et fælles projekt for hele skolen. Nogle år vælger vi i samarbejde med eleverne at skrive stykket og musikken selv.

I teaterugerne samarbejder alle om den ene fælles opgave at få et stykke sat op til fremførelse for skolens forældre og andre interesserede. Eleverne deltager i alle sider af opsætningen. Alle elever er på scenen i en eller anden udstrækning. Det er de, fordi selve dramatiseringen har sin helt særlige og vigtige betydning. Det er vigtigt at kunne sætte sig i en anden persons sted, at kunne itrække sig en anden identitet og kunne leve sig ind i en historie og situation udenfor ens egen virkelighed. Det er et vigtigt led i at være menneske og derfor et vigtigt led i at gå i vores skole. Desuden er det godt at kunne stille sig op på en scene.

Udover at spille teater laves der også kostumer og kulisser. Der er et hold der indstuderer musik til forestillingen. Der indøves sange, danse og andre dramatiske indslag. Skuespillerne indstuderer deres replikker og ageren på scenen.

Der er et par elever der står for lyssætningen og eventuelt for sceneskift. Opsætning af scene, fremstilling af plakater og programmer, alt hvad der hører med til at lave en forestilling, hjælper vi hinanden med.

Førskolebørn

På Sundby Friskole tager vi imod vores kommende børnehaveklasseelever den 1. april. Frem til skolestarten i august lærer de kommende børnehaveklasseelever, ”Trærødderne”, hinanden og de voksne rigtig godt at kende, samt blive introduceret til skolens liv. Selve overgangen fra børnehave til skole er en rigtig vigtig fase i et barns liv. Derfor har vi stort fokus på tryghed og trivsel hos børnene.

Skolens mål med førskole fra april til august er:

  • At skabe en mere harmonisk og tryg overgang for det enkelte barn fra børnehave til 0. klasse, så det gradvis introduceres til skolens hverdag.
  • At børnene lærer hinanden og skolens voksne at kende inden skolestart i august. På den måde skabes der tryghed og fortrolighed med stedet.
  • At vi på skolen lærer børnene godt at kende og hermed kan skabe en velfungerende 0. klasse.
  • At vi på skolen lærer forældrene at kende og gennem daglig kontakt omkring børnene får kendskab til evt. behov og problemstillinger, som vi skal være særligt opmærksomme på.
  • At børnene arbejder med førskoleaktiviteter i forlængelse af allerede kendte aktiviteter fra børnehaven og gradvist bliver selvhjulpne og derigennem forbereder sig på undervisningssituationen i 0. klasse.
 

Børnehaveklassen

Tryghed og samvær i nærværende rammer:

At starte i skole er, uanset hvem man er, hvad og hvor man kommer fra, en stor omvæltning.

At komme godt i gang med skolelivet anser vi, i Sundby Friskole, for meget vigtigt. Det er derfor vi skaber en tryg og flydende overgang fra børnehave til skole via vores førskoleordning.

Vi vil gerne skabe et trygt værested og læringsmiljø for de nye skolebørn således, at skolelivet kan få en nærværende og motiverende start.

Derfor har børnene i børnehaveklassen de samme lærere i mange timer, og deres skoledag er præget af en fast rytme, hvori dagen forløber. Vi mener at overskuelighed og tryghed giver overskud for det enkelte barn til at kunne rumme, favne og tage imod.

Børnehaveklassen deltager således i løbet af året i mange ting i samarbejde med de andre klasser eller på tværs af alle klasserne, så de er bekendte med alle de andre børn i skolen. Og derfor leger alle vores børn også med hinanden i frikvartererne på tværs af aldersgrupper, og det mener vi er en stor force.

Børnehaveklassen er et sted, hvor børnene er i stimulerende omgivelser, der skærper deres nysgerrighed og interesse for at opleve og lære om livet og den verden, vi lever i.

Således tager vi hul på en masse emner i børnehaveklassen. Det kan være emner om dem selv og det sted hvor de bor eller emner om naturen og dyrene der lever i den. Eventyr og historier, drama og musik, kreative og skabende aktiviteter har en helt central placering i børnehaveklassens hverdag.

Den evne, som børn er født med til at fantasere og drømme, til at skabe og opfinde, skal vi i skolen hele tiden stimulere og styrke dem i at bibeholde samtidig med, at de vokser til, og øger deres bevidsthed og tilegner sig større viden om verden.

Opdragelse til fællesskabet:

I børnehaveklassen vil vi gerne, gennem leg og oplevelser, begynde børnenes læringsproces lidt mere målrettet end før, så børnene er bekendt med de forhold, der gør sig gældende i skolelivet.

I løbet af børnehaveklassen vil vi således gerne lære børnene at deltage aktivt i de aktiviteter, som vi gør i fællesskab. Vi vil gerne vise dem, hvordan man kan være medspillere i en klasseundervisning, hvor alle skal have mulighed for at komme til orde og blive hørt. Vi vil gerne lære dem at modtage fælles beskeder og at kunne arbejde selvstændigt med en given opgave. Og vi vil gerne begynde at lære dem samarbejdets vanskelige kunst.

Vi vil skabe skoleglæde gennem leg, sang og samvær, så børnene hver dag har lyst til at komme i skole.

Fagene:

I børnehaveklassen arbejder vi med dansk*(sproglig opmærksomhed) og matematik* på børnehaveklasse niveau. Børnene har også idræt*, udeskole*, musik* og fortælling* på skemaet.

*se de øvrige fagbeskrivelser.

 

 

 

 

 

 

Mål for børnehaveklassen.

Undervisningen skal lede frem mod at børnene ved slutningen af børnehaveklassen er i stand til at:

Det talte sprog:

  • Bruge sproget alsidigt i samtale og i forskellige situationer, der kræver forskelligt sprogbrug.
  • Kunne lytte og genfortælle og bygge videre på historier.
  • Eksperimentere med teater og improvisation.

Det skrevne sprog:

  • Have kendskab til bogstavernes lyde, navn og form og have eksperimenteret med lege og øvelser der anvender bogstaverne til ord og sætningsopbyggelse.
  • Eksperimentere med at læse og skrive små tekster og lave egne bøger.
  • Lege og improvisere med rim, rytme og sprog og lyde.

 

Natur og naturfaglige fænomener.

  • Kende tal og tælleremser.
  • Have kendskab til og kunne anvende tallene, deres navn, form og som mængde.
  • Have kendskab til matematiske begreber, der bruges til at navngive former og fænomener.
  • Kunne indsamle og kategorisere forskelligt materiale i form, farve, vægt, antal m.m.
  • Kende til årets og døgnets gang og de begivenheder i naturen der knytter sig dertil.
  • Have kendskab til dyr, planter og naturfænomener, der øger deres opmærksomhed på og glæde ved naturen og livet omkring os.

Det praktisk musiske.

  • Eksperimentere og afprøve mange forskellige måder at udtrykke sig på i billeder, håndværk, drama, musik og sang, bevægelse, leg og improvisation.
  • Benytte forskellige materialer, instrumenter og teknikker indenfor alle de praktisk musiske fag.

Bevægelse og motorik.

  • Beherske og bruge kroppen i udfordrende terræn.
  • Styrke grovmotorik såvel som finmotorik.
  • Træne og udfordre balance, styrke, smidighed og udholdenhed.

 

Sociale færdigheder.

  • Samarbejde i makkerpar og i grupper.
  • Indgå i lege med andre børn.
  • Tage del i ansvaret for fællesskabet
  • Samarbejde om at løse konflikter.
  • Vise hensyn og hjælpe andre.
  • Indgå i fællesskabets og klassens regler.