Fagbeskrivelse for udeskolen.

 

Beskrivelse.

Udeskole i Sundby Friskole foregår en dag om ugen for alle skolens årgange, hvor der undervises udenfor klasseværelset, primært på skolens egen grund (i vores skoleskov, i skolehaven og ved vandhullet) men også i nærområdet ved fjord og strand, i molergraven, i nærliggende skovområder eller på besøg på virksomheder, museer, kirke, bibliotek eller andet.

Indholdet i udeskoledagen har ofte sammenhæng med den anden undervisning, som foregår i klasserne på ugens øvrige skoledage.

På udeskoledagen undervises der nogle gange i grupper på tværs af årgange og alder og andre gange klassevis.

Formål:

Formålet med udeskolen er:

  • At følge årets gang i naturen.
  • At lære børnene om den nære natur, der omgiver dem.
  • At give børnene tid og ro til fordybelse.
  • At tilbyde børnene læring igennem iagttagelse, afprøvning, erfaring og erkendelse.
  • At styrke børnenes sociale kompetencer.
  • At styrke børnenes evne til samarbejde og selvstændighed.
  • At gøre børnene robuste både fysisk og mentalt.
  • At lave dansk- matematik- og natur/teknik undervisning, der inddrager krop og sanser.
  • At tilbyde børnene meget fysisk aktivitet.
  • At lære børnene basale færdigheder såsom at lave mad over bål, dyrke jorden og høste egne råvarer til madlavning, passe et stykke natur med både planter og dyr, bruge hænderne til håndarbejde og håndvæk

Indhold: 

Indholdet i udeskolen knytter sig primært til fagene dansk, matematik og natur/teknik men kan indeholde tværfaglige emner med relation til fagene historie, religion, musik, idræt, sprog, billedkunst, hjemkundskab og håndværk.

I udeskolen udforsker vi livet i det nære miljø (mennesket og naturen omkring os) og det fjerne miljø (universet og livet langt væk fra os) igennem oplevelse, handling og forståelse, for at gøre det nære alment og det fjerne nærværende.

Gennem konkrete oplevelser og handlinger gør børnene erfaringer med de emner, vi arbejder med. Erfaringerne omsættes til forståelse gennem samtale og bearbejdning.

I starten af skoleforløbet arbejdes der meget med nære og genkendelige emner. Efterhånden inddrages emner fra den fjerne omverden, så der opleves en progression fra konkret erfaring til abstrakt erkendelse.

Eksempler på emner i udeskolen:

  • Besøg en kunstner. Arbejde med symboler og udsmykning i uderummet.
  • Brobygning og konstruktion. Vi bygger i rafter. Tegner, beregner og bygger.
  • Besøg i den lokale kirke. Billedjagt efter kristne symboler. Kirkebyggeri og kristendom.
  • Landart. Lav forgængelig kunst i naturen.
  • Danskværksteder. F.eks. Grammatik og løbeskrivning. Litteraturværksted og rollespil.
  • Matematikværksteder. F.eks. mål og vægt. Spil med de 4 regningsarter.
  • Troldejagt og eventyr i skoven.
  • Byg en vejrstation, hvor du kan måle temperatur, vindstyrke og luftfugtighed.
  • Mit træ. Plant og pas dit eget træ. Fæld træer i skoven. Lav ting af træ. Besøg et savværk og en virksomhed der f.eks. laver møbler. Tegn, regn, læs og skriv og lær om dit træ.
  • Høst og landbrug. Forarbejdning af landbrugets og årstidens afgrøder.
  • Skovens dyr og fødekæder i naturen.
  • Leg og forsøg med is og sne og vands tre tilstandsformer.
  • Fuglene i naturen, fodring, fuglestemmer, redebyggeri.
  • Spireforsøg, fotosyntese og lav din egen skolehave.

Undervisningsformer:

Undervisningen i udeskolen foregår igennem leg, eksperimenter, forsøg, samarbejdsopgaver, spil, konkurrencer, orienteringsløb, produktfremstilling, skabende aktiviteter, formidling, fortælling, drama og rollespil m.m.

Baggrund:

Fra forskning og undersøgelser har vi lyttet interesseret med og forholdt os til at:

  • Små børn (også børn helt op i indskolingen) lærer primært via efterligning. De spejler deres omgivelser, når de ser noget blive gjort og lærer deraf hvordan man gebærder sig i verden. Det være sig både m.h.t. emotionelle og medmenneskelige erfaringer såvel som praktiske erfaringer. Børn har brug for at gå sammen med voksne og andre børn i forskellige aldre og se, hvordan de gør ting.
  • Børn lærer derefter bedst, når de siden for lov til selv at efterprøve de ting, som de har set blive gjort. Når de har haft tingene i hænderne, og selv har mærket hvordan det virker. Viden lagrer sig bedre i hjernen, når sanserne og kroppen er blevet stimuleret undervejs.
  • Større børn kan bedre tage mod ren intellektuel erfaring og viden, men har dog fortsat individuelle måder hvorpå de lærer bedst. Det kaldes læringsstile. Det er derfor godt fra de tidlige skoleår at give dem mulighed for at afprøve forskellige metoder, for at de hver især kan finde frem til netop deres læringsstil.
  • Moderne børn bevæger sig for lidt. Flere og flere børn helt ned i 8 -9 års alderen søger behandling for rygskader m.m. fordi deres muskelopbygning slet ikke er blevet stimuleret nok.
  • Undersøgelser peger på, at det oftest er de børn, der er i god fysisk form, der også klarer sig godt i de rent boglige fag.
  • Børn har brug for erfaringer med deres kropslige formåen. I barndommen lægges roden til disse erfaringer. Børn skal styrke deres krop ved f.eks. at klatre højt op og hoppe langt ned. De skal færdes i ujævnt terræn for at stimulere deres styrke og balance. De skal mærke adrenalinet i deres krop, så de får erfaringer med deres fysiske muligheder og begrænsninger.
  • Børn er mange timer at deres liv i institutioner og er derfor nødt til dér, at få nære oplevelser med basale færdigheder, som det førhen tilfaldt familien at lære dem. (f.eks. dyrkning af jorden, madlavning m.m.)
  • Den moderne verdens massive brug af elektroniske medier, giver børnene underholdning, der er båret af høj grad af action og spænding, men en meget lav grad af fordybelse og indhold. Det bliver så en opgave også i skolen, som et modstykke til fjernsyn, playstation og computer at give børnene sanselige erfaringer, fordybelse og virkelighedsnære oplevelser.

Erfaring og evaluering.

  • Når børnene selv er med til at afprøve og gøre ting, deler de deres erfaringer og viden med hinanden i langt højere grad, end når de har siddet og hørt noget formidlet af læreren.
  • Vi glædes over at se børnenes lyst til at løbe og bevæge sig, når vi er på tur i naturen. De nyder at bruge deres krop, og de bliver gode til det. De er udholdende og robuste og har mod på at prøve nye ting. Alt sammen gevinster ved at være meget ude med dem.
  • Børnene er altid i gang med noget, når vi er udenfor og de selv får tid til at finde på. Deres fantasi får gode vilkår og har vi forinden arbejdet med noget i fællesskab, så leger og arbejder de videre med deres netop erhvervede erfaring og viden og udbygger og afprøver den yderligere.
  • Moderne børn vil have fingrene i verden. De er blevet mere udfarende i forhold til selv at ville prøve, de vil også have lov til at gøre sig førstehåndserfaringer, deres nysgerrighed er ikke tilfredsstillet ved bare at få tingene vist.
  • Der er mange aktiviteter i dansk og matematik, der egner sig rigtig godt til at træne udendørs i løbelege, rollelege og spil.
  • Når vi er udenfor med børnene, har de færre konflikter med hinanden, end når vi er sammen i klasselokalet.
  • Det føles rigtigt at have plads udenfor, for at kunne lære børnene de nære ting. Det giver mening at lave hjemlig skole, hvor også basale færdigheder som at tænde et bål, forarbejde ting ud af forskellige materialer, lave mad, arbejde i jorden med at så og høste og udnytte naturens råvarer, følge årstidernes skifte, opleve og lære om dyrene og naturen der omgiver os og samarbejde om nødvendigt arbejde er en del af det, vi skal lære børnene.