Det’ sørme, det’ sandt, December – og den har har været længe ventet her på Sundby Friskole, med dertil følgende julehygger, julepynt og ikke mindst masser af julesange til morgensang. Så mangler vi bare at sneen daler ned.
Vi har haft Åben morgensang, hvor vi hørte Legenden om juleroserne. Herefter var der boller og kaffe. Det er dejligt at hilse på dem der kommer forbi – både forældre, bedsteforældre og andre fra byen. Hvis I overhovedet har mulighed for at deltage, så giv jer selv den oplevelse.
Husk at vi torsdag aften holder fælles afslutning på skolen. Her vil alle skolens elever og Linda“optræde” med sang og musik. Mere info vil følge.
Vi har haft en helt almindelig uge, hvor vi har arbejdet i bøger og øvet stavning. 0.-1. får jævnligt besøg af nye “dyr”, når de skal lære et nyt bogstav.
I udeskolen lavede 0.-1. klasse et juletræ med pynt til Eliskas gravsted. 0. klasse og Heidi kørte til Snedsted og satte det på hendes gravsted.
2.-5. klasse laver bygningsværker. I første omgang bygger vi broer. Det blev til syv meget forskellige broer. Det arbejder vi videre med de næste par gange.
Sidste skoledag inden jul, den 16. december slutter vi til normal tid. 4.-7. slutter som sædvanligt med HD.