Rigtig godt nytår til jer alle. Vi håber, at I alle er kommet godt ind i år 2019. Vi er klar til et nyt år, som sikkert byder på mangeartede oplevelser og opgaver. Foråret bliver rigtig travl med mange arrangementer – her iblandt indvielse af multibanen, som finder sted den 26. januar. Vi har fællesskoledag den 2. februar, hvor vi har et foredrag med Sara Alfors. Derudover er der Teateruger lige efter vinterferien, projektuger og meget mere som jo typisk kommer i kalenderen her hen over foråret. Så husk at tjekke kalenderen på hjemmesiden, den skulle gerne løbende være opdateret.

Vi har alligevel fået mulighed for at svømme her i foråret, så allerede fra på mandag skal 1.-4. klasse have svømmetøj med. Vi kører fra skolen kl. 11.20 og er hjemme igen til klokken 13.00, hvorefter der er alm. undervisning til 13.35.
I uge tre er der emneuge. Det bliver en videnskabsuge, og børnene fra 0.-6. klasse møder 8.30 – 13.00 hver dag.
I næste uge vender Kim også tilbage. Vi glæder os til, at han i det daglige har sin gang i huset.

2. – 4. klasse har lavet nytårsforsæt i denne uge. De hænger på døren ind til klassen, så I er velkomne til at komme forbi og læse, hvad de hver især vil øve i det nye år.

I udeskole har eleverne lavet fantasidyr ud af ler. De er flyttet ind forskellige steder på skolens område. Eleverne i 2.-4. klasse har lavet små plancher med deres dyr og beskrevet hvor de lever, hvad de spiser og deres særlige evner. Det har de i dag fredag fremlagt for klassen. Sikke mange sjove dyr, der kom ud af det.

God weekend
Hilsen Astrid