I denne uge har der været knald på programmet.

Vores 7. klasse har været på afslutningstur til Vigsø sammen med Helle og Nikolaj. Resten af skolen var mandag på tur til fjorden, hvor vi havde fået lov til at låne traileren “Limfjordens hemmeligheder”. Derfor var eleverne, blandt andet, iført waders og gik en tur i fjorden. Der kiggede vi på dyrelivet med vandkikkerter og fiskenet. Der blev fanget massevis af små krabber, rejer, tangnål, søpindsvin, fisk og søstjerner. Vi fik også afprøvet de nye vandcykler ved havnen – til stor fornøjelse for alle elever og lærere. Det blev en hyggelig og lærerig tur.

Tirsdag var vi en tur på Fælleden. Her spillede eleverne fodbold, petanque og minigolf i mindre grupper, og vi var så heldige at Kristianes mor kom forbi med is til alle i anledningen af Kristianes fødselsdag.

Onsdag stod den på udedag på skolen. Eleverne roterede i 3 hold og fik knoklet med opgavebøger/noveller, idrætsaktiviteter på multibanen og snobrødsbagning ved bålet i skoven.

Derudover har 2.-4. klasse også haft en fælles udedag, hvor de har skrevet realistiske fortællinger i små grupper. Der blev knoklet med at finde karaktertræk til hovedpersonerne, og selve fortællingen skulle struktureres inden selve skriveprocessen kunne påbegyndes. Sidst på dagen hørte vi de gode historier med fine illustrationer til.

7. klasses tur til Vigsø:

En rigtig dejlig uge er overstået i Vigsø feriecenter med 7´ende klasse. Vi har hygget os og har i høj grad fået hygget, og spist en helt masse søde sager. Ugen har været fuld af oplevelser, her i blandt et spændende besøg på Bunkermuseum Hanstholm. Hvor vi lærte om tilblivelsen af forsvars værket altantervolden. På egen hånd har vi udforsket bunkere i nationalparken og langs Vesterhavet. Næsten hver aften gik turen til Spar i Klitmøller for at tanke op på slik, sodavand, chips, Kaj- kager og fløderand. Vejret har holdt og vi blev fri for regn, nogle fik fornøjelsen af en kold dukkert i havet, i mens andre holdt sig på land. Vi tog på en spontan tur til Østerild testcenter, for at opleve de kæmpe vindmøller. Det var en succes og meget spænde at opleve. (kan klart anbefales)

På turen har vi takket være Klaus Sørensen og Toyota Nykøbing Mors haft en fantastisk mini bus at køre rundt i den har været guld værd. Vi har været ved Lobbjerg fyr og oplevet den smukke udsigt udover nationalparken. Vi ledte efter søpindsvin ved Agger men måtte til sidst give fortabt. Efterfølgende kørte vi til Vorepør og spist en stor is. Hver aften har vi spillet spil og hygget os i hytten, Nikolaj og Helle vandt selvfølgelig i partners. Vores sidste aften i Vigsø måtte gøres speciel, så vi kørte til Thisted og spiste alt for meget Mc: Donalds mad, eneste regel har var at alt hvad der blev bestilt skulle spises, og det blev det så afgjort også. Vi har spist lækker mad, som forældrene har sendt med, tusind tak til alle jer forældre der har sendt det med os.

Tak til Morten der har skaffet hytten til os den var super hyggeligt og passede perfekt til os. Det har været en helt fantastisk tur, hvor det eneste minus er, at vi nu kommer til at savne de af vores 7´ende klasses drenge der drager videre til Bjergby endnu mere. Helle og Nikolaj siger tusind tak for en fantastisk tur og for de mange grin og minder der blev skabt.

Fredag inviterede vi børnehaven og vuggestuen på en lille “pølse-fest”, hvor vi havde tændt op i grillen for at lave lidt hyggeligt sammen inden vores farvel-sang med Eske i skolegården. Det var en skøn måde at slutte ugen af på. Så stor tak til børnehaven for en hyggelig eftermiddag. Tak til Frøslev-Mollerup Spareklasse som sponsorede pølser og brød til Alle.

 

En uge med fuld knald på, så nu går vi alle på en velfortjent weekend.

Rigtig god weekend til alle!

Lærerne