FERIE FERIE FERIIIIIIIIEEEE… Så kom dagen endelig, som alle børnene har ventet på – nemlig sommerferien. Dagen startede med dejlig morgensang og herefter var der fodboldkamp, hvor lærerne spillede mod 6.-8. klasse. Eleverne løb med sejren til stor glæde for de andre elever, der agerede heppekor. Efter kampen fik alle elever en is. Traditionen tro havde vi også gemmeleg på hele skolen, og vi sluttede selvfølgelig af med feriesangen og en krammer.

Mandag var 4. klasse hjemme hos Kathrine, hvor der virkelig blev hygget. Vi spillede fodbold, kongespil og stigegolf i haven og spiste burgere til frokost. Vi havde også en konkurrence, og Bella og Rebekka løb med sejren. Vi sluttede af med is og en omgang dåseskjul. Fredag fik Kathrine en virkelig fin farvel-gave. Kathrine siger TUSIND tak til alle i 4. klasse for nogle dejlige år og den fine gave. Mens 4. klasse var ude af huset, hyggede 2. og 3. klasse sig med at lave vandraketter hjemme på skolen.

Trærødder til 1. klasse har i denne uge leget med stop motion, hvilket var en stor succes. De var så gode og synes det var super spændende. Da det er noget vi skal bruge i næste skoleår, fik vi lært det basale, såsom at sætte tingene op, rykke dem i små bevægelser også tage billeder.

Onsdag hyggede hele skolen med at lave flotte hekse til Sankt Hans. De store var søde til at hjælpe de små, så alle havde mulighed for at få en fin heks med hjem til aftenens bål.

Torsdag havde vi en helt fantastisk dag i 6, 7 og 8. Klasse vi var i Nykøbing til vand-dag som var arrangeret af ungdomsskolen. Vi fik lov til, at sejle i kajak, ligger på gummipude bag speedbåd og stå på padle-board. Det var en skøn dag i solen og på vandet, som i den grad blev nydt af elever såvel som lærere.

I dag har vi ryddet garderoberne på skolen, så de elever, der skal i SFO i næste uge, skal tage deres overtøj og ekstratøj med over i SFO’en mandag.

Der er nu afholdt 2. generalforsamling i skolen. Både børnehuset og skolens generalforsamlinger har besluttet, at der sker en fusion mellem skole og børnehus. Vi glæder os alle rigtig meget til samarbejdet.

RIGTIG GOD FERIE!!!

De bedste feriehilsner fra
Personalet