Vi er kommet godt i gang med et nyt og 18. skoleår. I år skød vi skoleåret i gang tirsdag aften, og jeg tænker ikke, at det er sidste gang, at vores skoleår starter med fællesspisning, leg og sang. Det var dejligt at møde jer alle, børn som voksne, i festligt og hyggeligt lag, inden hverdagen rigtig indfandt sig. Onsdag havde vi traditionen tro 1. skoledag med morgensang, boller, kaffe, juice, fortællingen om Klods hans og selvfølgelig fotografering. Vi nåede også to almindelige lektioner efter skema, inden vi alle holdt fri kl. 12.00. Astrids fødselsdagstale fra tirsdag aften Sundby Friskole 18å

Der sker rigtig meget i den næste tid. I næste uge er der kulturmøde, og vi tager derind på fredag med alle klasser. Vi skal med bussen kl. 8 om morgenen, så børnene skal være her senest kl. 7.45. Vi kommer hjem igen med bussen, og vi er først hjemme kl. 14.00 denne dag. Hvis de store 8. klasses elever må blive på kulturpladsen, og ikke behøver at tage med bussen hjem, eller hvis I selv henter jeres børn i Nykøbing, vil vi gerne have besked.

I ugen efter kulturmødet har vi emneuge, hvor vi laver udsmykning rundt omkring på skolen. Emneugen afsluttes om lørdagen med fernisering og cykelsponsorløb fra kl. 12-15. Husk, at det er om aftenen, der er den årlige voksenfest. Børnene får sedler med hjem på mandag om både cykelsponsorløb og voksenfest.

I udsmykningsugen vil vi lave forskellige projekter, som skal pynte rundt omkring på skolens område. I emneugerne møder alle børn hver dag klokken 8.30, og har fri mandag til torsdag kl. 13.15 og fredag klokken 12.30.

I 2.-4. klasse har eleverne fået fortalt og skrevet om, hvad de har lavet i ferien. Derudover er klassens vinduer blevet pyntet med fine blomster, som eleverne selv har lavet. Eleverne har også haft tid til at knokle i deres danskbøger.

I denne uge var alle skolens elever med i udeskole. Det er dejligt at se, at de ældste elever er så gode til at tage sig af de yngste elever. De hjalp med at finde gode pinde til snobrød, snitte og sætte dej på. Derudover gik både store og små rundt og fandt smådyr i skoleskoven. Der blev blandt andet fundet en stor skrubtudse, springfrøer, edderkopper og bænkebidere. Der blev også tid til lidt fri leg, og det var tydeligt, at eleverne synes, det er fedt at være blandt alle kammeraterne igen.

God weekend

Hilsen

Astrid