Vi har valgt, og har fået lov af bestyrelse til, at afholde Sundby-Sleepover. Det vil foregå fra d. 3.-4. november. I afleverer jeres børn torsdag morgen, og henter dem igen fredag eftermiddag. De nærmere tider og informationer kommer senere. Vi har brug for jeres hjælp til maden, som vi plejer. Der bliver sendt en plan ud, hvor I kan melde jer på de forskellige opgaver. Om torsdagen vil der være åben skole i forbindelse med overnatningen.

 

0-2. klasse har i denne uge hilst på bogstavet U. Derudover har vi snakket og lavet opgaver om bogstavet I, og om at det kan lyde både som ”i” og som ”e”. Vi har også været inde i gymnastiksalen og lede efter ord med bogstavet ”i”, for at finde ud af, om de kunne høre forskel, hvordan ”i” laver. Vi er stadig i fuld gang med vores ringspil, og håber snart at have det færdigt. I musik har spillet en lille rytme på keyboard, xylofon og trommer. Vi skulle øve os i at følges ad.

3.-4. klasse har i denne uge i dansk arbejde med en masse forskelligt, såsom sabelkat, stavetræning, punktums opgaver, læsning samt ental og flertal. I engelsk har de arbejdet videre med monstre. I naturfag har vi undersøgt ugler, fjer og gylp for at få en større viden om uglerne.

 

5-6. klasse har i dansk arbejdet med eventyrgenren med tekst og visuelle udtryk. Vi arbejder med personkarakteristikker, miljø og tid. I historie har vi afsluttet krigen i 1864, og skal nu arbejde med konsekvenserne efter 1864, og datidens menneskers historiebevidstheder før og efter 1864. Eleverne har produceret og afleveret tidslinjer om denne korte men vigtige periode. I sløjd er vi stadigvæk i processen med tegningsforståelse og brugen af værktøj. I engelsk laver vi fortsat dialogiske øvelser samt i træningsmappen. Snarligt skal vi også synge engelske sange. I matematik arbejder med geometri i GeoGebra. Derudover har vi spillet stjerner og galakser i musik. I naturfag var vi på udflugt til Østerild, hvor vi fik en rigtig god opfattelse af hvad vindenergi er, og hvorfor det er vigtigt.

7-9. klasse arbejder fortsat med Romantikken i tekst, billeder og dialog. Vi skal snart til at designe og øve os på den store fremlæggelse om elementer fra Romantikken. I historie har vi arbejdet med krigen i 1864, og går nu dybere ned i årsagerne og konsekvenserne af krigen. Tidslinjer er ligeså blevet lavet. I samfundsfag fortsætter vi med arbejdet om socialisering, identitet og familie, og hvordan man gennem teori kan analysere samfundets opbygning. Til sidst men ikke mindst, har arbejdet i naturfag med jorden geologi – jordskælv, vulkaner og tsunami. Og lavet vulkanudbrud i fysiklokalet. I musik har vi øvet Jutlandia og så er vi godt i gang med at øve de engelske gloser ved at synge Imagine. I matematik har vi snakket om hvordan statistik bruges uden for skolen, og hvilke nøglebegreber der er vigtige.

Rigtig god weekend.

//Personalet