Den første uger efter nedlukningen er skudt i gang, og det er fedt! Skolen summer nu af liv og god stemning. Allerede den første dag kunne vi tydeligt mærke, at eleverne havde gode vaner med hjemmefra. Alle eleverne var opmærksomme på at holde afstand, og der er ingen brok, når hænderne skal vaskes mange gange dagligt. Der bliver knoklet med skoleopgaver i solen, der bliver leget og det er tydeligt at mærke, at eleverne er glade for at komme afsted igen.

De ældste elever knokler stadig med skolearbejdet hjemme. De har nu fået gang i at bruge Microsoft Teams, så de kan “mødes” online og tale sammen. Nikolaj hilser og siger, at eleverne skal fortsætte den gode arbejdsmoral hjemme – de er super gode og arbejder godt.

1 klasse har virkelig hygget sig med hinanden. Vi har lavet mange aktiviteter udendørs i det dejlige vejr, blandt andet natur mandala og ord-skattejagt (find ting der begynder med L osv) Vi arbejder i den kommende tid med faglig læsning, de 120 ord og matematik fessor. Husk jeres læsemapper (Ida og Emil bogen – kopi ark)

2. og 3. klasse har lavet skattekort med målestoksforhold og gemt “skatte”, der skulle findes. Derudover har de været på forskellige dansk løb, hvor de i grupper har løst opgaver. Der bliver virkelig knoklet.

 

På fredag siger vi goddag til 3 nye trærødder. Det glæder vi os rigtig meget til. Her i starten skal de være sammen med Peter og 0. klasse.