Fredagsbrev blev i denne uge til et søndagsbrev. I fredags havde vi Fællessang med DR og en masse andre skoler i Danmark. Hvor vi sang for fred i verdenen. Alle eleverne deltog og der blev sunget så højt, at man ikke kunne høre hvad der blev sunget på DR.

0. – 2. klasse har i denne uge snakket videre om og med Hunden Holger. Derudover er de blevet præsenteret for Jaguaren Jan. De har også trænet læring ind med de lånte hotsports fra CFU. I matematik arbejdet videre med former og leget plusstafet på multibanen. I kreatimerne var de ude at gå og finde forårs tegn i naturen. I naturfag så vi videre på at Sebastian Klein blev bidt, brændt og stukket. Det er nogle spændende udsendelser med en masse læring. I musik har de spillet “En tomat” på forskellige instrumenter, og det er de rigtig gode til.

3.-4. Kl. Har arbejdet videre med vitser og jokes. De er ikke så nemme at imponere, de grinede slet ikke af de jokes og vittigheder, der var i kompendiet. Og slet ikke af far jokesene. Men de var gode til at lave deres egne vittigheder. I krea har eleverne tegnet vintergækker og andre forårsblomster. 3. – 4. klasse har i engelsk arbejdet med sjove facts om dyr. Det har været sjovt og lærerigt. I matematik øver de videre på gange og division igennem opgaver og spil. I naturfag har vi set på, hvad der skete med deres vintergækker fra sidste uge. Vi fik en snak om, hvorfor vandet forsvinder når der ikke er blomster i det. Derefter satte vi et forsøg med vandpest i gang. Vi skal gerne kunne se planterne have lavet ilt, når det har stået nogle dage. Derudover har de skrevet deres håndfæstninger færdige og har fået sat deres vokssegl på dem.

Mandag var 3. – 5. klasse sammen med Svende Grøn. Vi mødtes med ham i kirken. Hvor eleverne fik deres kostumer på, så de rigtig kunne komme i karakter. Eleverne fik en eller 2 roller, som de skulle spille vandringen rundt ved kirken. Det var påskefortællingen, der skulle dramatiseres. Eleverne levede sig ind i stykket, og fik læst deres replikker på de rigtige tidspunkter. Via dolorosa som stykket hed, betyder smertens vej. Vi sluttede af inde i kirken, hvor Svende fortalte om kirkens udsmykning. Alle eleverne var oppe og mærke hullet i alterstenen, og fik forklaringen, om hvorfor hullet var der. At der har siddet et blyskrin, hvor man havde gemt f. Eks. Fingrenegle, hår, knogler eller lignende fra en helgen. Skrinet er fjernet og nu er der bare et hullet tilbage. Nogle af børnene var bekymret for at skulle stikke fingrene der ned i og det blev ikke bedre at at Svende sagde, at det var ulækkert, det der havde været der i.

5 – 6. Klasse er gået i gang med at skrive en historie, som vi skal bruge til at arbejde videre i skriveprogram med. I engelsk har vi arbejdet med ordklasser. Der er blevet arbejdet individuelt, da grammatikforståelse sker i forskellig tempi. 5. – 6. klasse havde en rigtig god tur til naturfagmarathon i Resen. I flere uger har de forberedt sig, og endelig kunne de vise, hvad de havde arbejdet med så længe. Det var sjovt, at være sammen med en masse andre jævnaldrende, og se, hvad de havde lavet. De lærte, at de skulle have arbejdet endnu mere grundigt med tingene for at opnå et endnu bedre resultat. I matematik har vi repeteret de fire regnearter og brøker.

7. Klasse har denne uge været alene i klassen, da 8. Klasse har vært i uddannelsensprøvning. I klassen har vi brugt tiden på at få genopfrisket nogle gængse danskfaglige begreber og har snakket og undersøgt begrebet socialrealisme. 8. Klasse har haft drøn på hele ugen, de har været på værktøjsmageruddannelsen, Morsø Food College, automekaniker og elektriker. Det har forhåbenligt åbnet deres øjne for de mange muligheder som fremtiden kan bringe. 7. klasse har set dokumentarfilm om Auschwitz, hvilket var afslutningen på emnet 2. verdenskrig. De synes det er lidt foruroligende at nogle lande rent faktisk solgte deres jøder til nazisterne og at så mange mennesker kunne lukke øjnene overfor nazisternes grusomme handlinger. I engelsk har 7. klasse arbejdet sammen (alle 4) om at skrive en kort tekst om Illuminati. Der er blevet søgt facts på internettet og selvstændighed og samarbejde har været i fokus.

Håber alle har haft en god weekend. Vi ses i morgen.

/Personalet